- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
68

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Professor Kr. Erslev: Don Carlos hos Schiller og i Virkeligheden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8

Don Carlos.

og siden gik det ene Aar efter det andet, uden at man kunde
formaa Filip til at træffe nogen endelig Afgørelse.

Vi har Lejlighed til ogsaa at se Don Carlos under
Synspunktet den tilkommende Ægtemand fra en anden Side. Kejser
Maximilian havde sendt en af sine Diplomater, Friherre v.
Dietrichstein, til Madrid for at virke for Giftermaalet mellem Carlos og
hans Datter, og i sine Indberetninger kommer denne da, som
naturligt var, ofte tilbage til Prinsen og søger at fremstille hans
aandelige og legemlige Tilstand. Uheldigvis har Friherren ikke
været nogen stor Psykolog: »Det er vanskeligt at dømme om
Prinsen (es ist beschwerlich von ime zue judiciren)«, dette Ord,
der undslipper ham en enkelt Gang, kunde staa som Motto over
alle hans Indberetninger, saa vaklende og modsigende er de
Forsøg paa Karakteristik, han giver. Dertil er Dietrichstein ikke
helt upartisk; han er saa ivrig for at faa Giftermaalet i Stand,
at han helst vil lukke sine Øjne for, hvad der kan tale imod
det. Men hvor ofte maa han alligevel ikke dvæle ved Prinsens
sælsomme Væsen, fortælle om hans Egensindighed, hans
Heftighed og Usindelhed, som Gesandten — vistnok med megen Urette
— forklarer ved en forsømt Opdragelse, tale om Prinsens
Sygelighed, hvori denne selv synes at være Skyld. Fuldstændig uklar
er Dietrichstein om det Hovedpunkt, som han især havde Ordre
til at skaffe oplyst: var Carlos virkelig i Stand til at indgaa
Giftermaal, kunde hans Ægteskab blive frugtbart? Atter og atter
ventilerer Gesandten dette Punkt, og han kan ikke skjule, at den
almindelige Stemme i denne Retning kun spaaede slet. Naar han
da skal sammenfatte sin Karakteristik af Prinsen, falder den
omtrent saaledes ud: »Carlos er i Sandhed en svag og sygelig
Herre, men paa den anden Side en mægtig Konges Søn«; —
man føler saa godt, baade, hvad Dietrichstein mente, og hvorfor
han saa gærne vilde tro noget andet.

Saaledes gik da det ene Aar hen efter det andet, uden at
det kom til nogen Afgørelse med Don Carlos’ Giftermaal. Det
var en tung Skuffelse for den unge Prins, ti naar hans Tanker
stedse mere kredsede om Giftermaalet, var hans fantastiske
Kærlighed til Kusinen herved endda det mindste; fremfor alt saa
han i Ægteskabet en sikker Vej til en selvstændig Stilling, og
dette var det, han især længtes efter. Han var nu over 20 Aar
gammel; i den Alder havde Karl V. været den mægtige Hersker over
næsten grænseløse Riger og Filip II i det mindste styret Spanien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free