Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Professor Kr. Erslev: Don Carlos hos Schiller og i Virkeligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Don Carlos.
69
med stor Selvstændighed under Faderens lange Fraværelse. Carlos
derimod var intet, levede ved Faderens Hof, var altid under
hans Øjne. Det var dette, han vilde ud af, og naar Faderen og
hans Ministre stadig forhalede Afgørelsen af Giftermaalet, saa han
deri kun en ufortjænt Krænkelse, et Forsøg paa at holde ham
borte fra den Stilling, som han var selvskrevet til at indtage.
Han var voksen, og man behandlede ham som et Barn, der ikke
kunde gaa ene. Saaledes udvikledes der hos ham en stigende
Misnøje med Faderen, et voksende Had til Filips Raadgivere; med
Aaret 1564 begynder de fremmede Sendemænd at tale om det
spændte Forhold mellem Fader og Søn, og i den følgende Tid
kommer de atter og atter tilbage dertil.
Vi véd, at Carlos ikke hørte til dem, der formaar at skjule
deres Følelser. Hans bidende Sarkasme, der allerede tidligere
havde frastødt saa mange, blev nu rettet mod Faderen og dennes
Politik; han kritiserede Filips Handlinger, han dadlede hans
Raadgivere, og han gjorde dette, hvem han saa end talte med.
Undertiden kunde han ramme godt. Det fortælles, at han lod
låve en Bog med mange hvide Blade; paa Titelbladet skrev han:
»Kong Filips store og beundringsværdige Rejser«, og indeni fulgte
saa fra Blad til Blad: »Rejsen fra Madrid til Escurial«, »Rejsen
fra Escurial til Toledo«, »fra Toledo til Madrid«, »fra Madrid til
Aranjuez«, »fra Aranjuez til Madrid« osv. Unægteligt ganske
træffende overfor Filip II, der i sine sidste 40 Aar ikke kom
udenfor Spaniens Grænser og yderst sjældent videre end fra Madrid
ud til Lystslottene i Omegnen.
Vi véd ikke synderlig om, hvorledes Filip II har stillet sig
overfor denne Søn, der letsindig kritiserede sin kongelige Fader i
et Land, hvor Enevælden var saa udviklet, at den ellers nok
kunde holde al Kritik nede. Det har sikkert ikke ligget for Filip
ved milde Ord og venlig Tiltale at søge at faa Sønnen til at
indse det upassende i sin Opførsel; dog maa det indrømmes, at
Kongen gjorde et og andet for at tilfredsstille Carlos’ ubestemte
Lyst til Virksomhed og f. Eks. en Tid lang lod ham præsidere i
Statsraadet og Krigsraadet. Man forstaar let, at dette ikke
tilfredsstillede Don Carlos; at føre Forsædet ved Raadslagninger
mellem ældre, veltjænte Embedsmænd, det var ikke den Art
Bedrifter, hans Hu stod til, og han vidste saa godt som nogen, at
de egentlige Afgørelser ikke blev truffet i Raadet, men i Kongens
Kabinet, hvortil kun nogle faa af de fortroligste Raadgivere havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
