- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
71

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Professor Kr. Erslev: Don Carlos hos Schiller og i Virkeligheden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Don Carlos.

71

Hvad der længe havde gæret hos Carlos, kom endelig til
fuldt Udbrud, da han led sin sidste store Skuffelse. Naar han
havde drømt om en selvstændig Stilling, havde han særlig rettet
sine Tanker paa Nederlandene. Det var gammel Skik, at Kronen
i disse fjærne Landsdele blev repræsenteret ved et Medlem af det
kongelige Hus, og allerede da Carlos spekulerede over
Gifter-maalet med Marie Stuart, havde han jo set sig selv som Styrer
af de flanderske Provinser. Nu syntes der at aabne sig en
Mulighed for ham til at blive dette. I hele Filip II.s Tid havde
Nederlandene været styrede af hans Halvsøster Margrete af Parma,
men en Kvindes Haand syntes ikke længer tilstrækkelig til at
holde Nederlænderne i Tømme; Protestantismen havde bredt sig
stærkt der oppe, og Haand i Haand med Kætteriet havde der
rejst sig en national Opposition, der vilde opretholde Landets
Friheder mod den truende spanske Enevælde. Filip tænkte
virkelig paa at give Margrete en mandlig Afløser eller paa selv at
rejse til Nederlandene for derved at bringe Landet til Ro. Carlos
haabede nu at kunne blive den nye Statholder, eller hvis Faderen
selv vilde rejse derhen, maatte dette, mente Carlos, i det mindste
medføre et Møde med Kejseren og dermed den endelige Afgørelse
af hans Giftermaal med Anna; han vilde selv følge Faderen paa
Rejsen og ventede da at blive efterladt i Flandern, naar Kongen
vendte hjem. Med hele sin Sjæls Heftighed kastede han sig ind
i disse lyse Planer, og da de spanske Stænder ytrede Ønsket om,
at Kongen vilde lade sin Søn blive tilbage som Regent i Spanien,
trængte Carlos, brydende al Etikette, ind i Stændernes
Forsamlingssal; i de heftigste Udtryk dadlede han det Indgreb i hans
Forhold, som Stænderne havde tilladt sig, og erklærede, at de
deputerede, der fastholdt Forslaget, i ham vilde faa en Dødsfjende,
som nok skulde vide at hævne sig.

Saa ivrig havde Don Carlos hæftet sig ved disse
Muligheder; desto forfærdeligere blev ogsaa Skuffelsen, da slet intet af,
hvad han havde haabet, gik i Opfyldelse. Kongens Rejse blev
først opsat og senere helt stillet i Bero; til Statholder i
Nederlandene valgte Filip Hertugen af Alba. Da Carlos hørte om
denne Udnævnelse, kom det til en heftig Scene imellem ham og
Alba; Prinsen skal have draget Dolken mod Hertugen og truet
med at dræbe ham, hvis han ikke opgav at rejse til
Nederlandene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free