- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
85

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kommandør O. Irminger: Menneskejagten i Østafrika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Menneskejagten i Afrika.

ölavehandelen i Afrika er for Øjeblikket et staaende Tema,
og det synes, som om der i Slutningen af det nittende
Aarhundrede virkelig vil blive gjort alvorlige forberedende Skridt til
Ophævelsen af et Onde, der maa betegnes som en af de mørkeste
Pletter i Menneskehedens Historie. Den umiddelbare Aarsag til,
at man netop nu vil skride ind mod den afrikanske Slavehandel,
er ganske simpelt den, at Tiden er kommen til, at det store
mørke Fastland ikke længere kan henligge forholdsvis uberørt
udenfor Verdensmarkedet, der baade trænger til de Produkter,
som Landet frembringer og vil kunne frémbringe og til at
tilfredsstille de Fornødenheder, der vil kunne opstaa blandt Landets
talrige Børn, naar disse bringes i regelmæssigt Handelssamkvem
med Omverdenen. Et saadant Samkvem er kun i ringe Grad
muligt for Øjeblikket, om ikke af anden Grund, saa blot fordi det
ikke vil blive taalt, at Europæere optræde som Menneskejægere
og Slaveholdere — og ingen, der ikke kan og vil optræde som
saadanne, kan arbejde Side om Side med den menneskejagende
og slaveholdende Araber, der baade røver Handelsvare og
Arbejdskraft.

Naar der tales om Slaveriets Ophævelse i Afrika, da er
det egentlig ikke saa meget herom, at Drøftelsen af, hvad vi ville
kalde det største af alle afrikanske Spørgsmaal, drejer sig, men
det er, i det mindste foreløbig, om Ophævelsen af Arabernes
Menneskejagt. I Aarhundreder, ja, i Aartusender er Afrika blevet
hensynsløst aareladt. I de ældste Tider, da Romerne og Grækerne
havde Kolonier i Afrika ved det røde og det indiske Hav, er der
blevet udført Slaver fra Afrika, og Millioner af Negre ere senere
blevne slæbte fra Hus og Hjem og under navnløse Kvaler førte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free