- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
88

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kommandør O. Irminger: Menneskejagten i Østafrika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88

Menneskejagten i Afrika. 88

I omtrent to Aarhundreder bleve nu Portugiserne Herrer
paa Østkysten af Afrika, men i Slutningen af det syttende
Aarhundrede gjorde Araberne med Hæljp af de utilfredse indfødte en
Ende paa det slette og tyranniske portugisiske Regimente. Kun
Mosambik vedblev at være portugisisk Besiddelse, og det blev
uden Betydning, at Fæstningen Mombassa paa Sansibarkysten blev
tilbageerobret, ti fem Aar senere anrettede indfødte et
Masseblodbad paa alle Portugiserne i denne By. Siden den Tid og
indtil vore Dage, da, som bekendt, Tyskland og England ere
optraadte paa den østafrikanske Skueplads, have Araberne atter
spillet Mester her.

Som en mægtig Bølge var Islam i forholdsvis kort Tid
skyllet over hele Nordafrika, og selv Sudan gik ikke fri, ti omtrent
Aar 1100 trængte Araberne ind i Bornu og senere i Vadaj,
Darfur og Kordofan for derefter at vinde et endnu større Omraade
i disse Egne for Muhameds Lære. En lignende Bevægelse fandt
dog ikke Sted paa Kysten ved det indiske Hav, trods den livlige
arabiske Handel, der fra Oldtiden var dreven herpaa. Som Bevis
paa, hvor stærkt Samkvemmet var mellem Østafrika og Arabien
i Khalifernes Dage, skulle vi anføre, at flere tusende Negre fra
Sansibarkysten gentagne Gange deltoge i Krigene i Arabien og
Mesopotamien i det ottende og niende Aarhundrede.

Landene ved Østkysten af Afrika have tidligere været langt
stærkere befolkede end nu, og hverken Portugiserne eller Araberne
have faret med Læmpe overfor den indfødte Befolkning. Slaver
og Elfenben — hertil kom tidligere ogsaa Guld — have i de
ældste Tider som i vore Dage udgjort Hovedudførselsartikler fra
Afrika, men det er først i den nyeste Tid, at Arabernes
Menneskejagt har udbredt sig til det indre og er gaaet over alle Grænser.
Saa at sige enhver rejsende fortæller herom, og som Illustration
af Ondet udgives der nu ikke sjælden Kaart, paa hvilke man i
Afrikas indre finder betydelige Landstrækninger ined følgende
beklagelige Betegnelse: »Affolket af Slavejægere«.

Arabernes Fremtrængen til det indre fra den østafrikanske
Kyst er, som anført, sket i den nyere Tid, og overhovedet har
Oprettelsen af Sultanatet Sansibar — Øen Sansibar blev i 1840
Sultanen af Maskats Residens — i høj Grad maattet styrke det
arabiske Element i Østafrika.

Til Østkysten af Afrika fører der forskellige
Slavekaravan-veje fra det indre til Byerne paa Sansibarkysten, og selv den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free