Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kommandør O. Irminger: Menneskejagten i Østafrika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Menneskejagten i Afrika.
91
Fader. En Kano tog saa mange om Bord, som den kunde, og alle
roede med Arme og Hænder; tre andre løb hastigt ud og
opsamlede synkende Venner — indtil de alle paa én Gang gik under
og forsvandt. Lidt efter lidt forsvandt alle Hovederne.....
Araberne anslog Antallet af omkomne til 3—400.
Min første Indskydelse var at skyde Morderne ned med
min Pistol, men Dugumbe advarede mig imod at indlade mig i
en Mordstrid, og senere var jeg taknemmelig, fordi jeg fulgte hans
Raad. To slyngelagtige Musselmænd vilde paastaa, at det var
Englændernes Folk, der havde skudt de indfødte. Efterat den
skrækkelige Sene havde fundet Sted i Floden, vedblev den arabiske
Slavejæger Tagamojo’s Folk, ti han var Hovedophavsmanden, at
fyre paa de indfødte og stikke Ild i deres Byer, og imedens jeg
skriver dette, hører jeg de høje Klageraab ovre fra den modsatte
Bred over dem, som ere blevne dræbte. Ingen faar vel
nogensinde bestemt at vide, hvor mange Mennesker der have maattet
lade Livet paa denne klare, varme Sommermorgen; for mig var
det, som om jeg var i Helvede. Alle Slaverne i Byerne fore løs
paa de flygtende inde paa Land .... Jeg talte tolv brændende
Landsbyer, og hvad er Hensigten med alt dette Myrderi? . . . .
Arabernes fornemste Hensigt var den, at de ønskede, de indfødte
skulde faa et haandgribeligt Indtryk af de fremmedes Magt og
Betydning, men det er skrækkeligt, at man endog blot har kunnet
fatte den Tanke at myrde saa mange Mennesker. Det gjorde
mig hjærtesyg____«
Et Aar senere skrev gamle Livingstone :
»Saa ofte jeg har forsøgt at skildre Slavehandelen i
Østafrika, var det nødvendigt for mig at moderere Sandheden, for at
man ikke skulde tro, at jeg gjorde mig skyldig i Overdrivelse; ti
det er ligefrem umuligt at gøre Ondet værre, end det er. Det,
jeg har set, og dette er kun dagligdags Begivenheder, der høre
med til Trafiken, er saa gyselig modbydeligt, at jeg altid søger
at forjage Tanken derom, men medens det paa denne Maade er
lykkedes mig efterhaanden at blive højst uhyggelige Midder kvit,
dukker Erindringen om de Slavehandlersener, jeg har oplevet,
stadig op igen og bringer mig til at fare op om Natten, saa
levende staa de for mig.«
I Aarene 1873—75 foretog den engelske Søoffiser Cameron
en Rejse tværs gennem Afrika med Sansibar som Udgangspunkt.
Cameron, der umiddelbart forinden havde gjort Tjæneste paa et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
