Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kommandør O. Irminger: Menneskejagten i Østafrika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Menneskejagten i Afrika.
97
en stor Karavane, som det havde været vanskeligt at proviantere,
til at hvile ud hos sine gamle, gode Venner, som havde modtaget
ham saa gæstfrit forrige Gang. Men hvor dybt skuffet blev han
ikke ved at træffe Brandtomter, hvor de venlige Landsbyer havde
staaet. Egnen var saa at sige mennesketom. Kun nogle stakkels
sky Mænd, der først viste sig, da de havde set, at den fremmede
rejsende ikke vilde gøre dem ondt, vare blevne tilbage. De
fortalte Wissmann, hvorledes en af Tippu-Tips undergivne i Spidsen
for tre hundrede bevæbnede Slaver pludselig var trængt ind i
Landet og havde skændet og brændt, røvet og myrdet og slæbt
Kvinder og Børn bort. Tre Gange med »tre Maaners« Mellemrum
havde Banden vist sig. Nu laa den yndige Egn øde — den
fredelige Stamme havde ophørt at eksistere.
Wissmann traf kort derpaa Slavejægerne. Han maatte,
magtesløs som han var, holde gode Miner til slet Spil, hvor
oprørt han end var over, hvad han havde set, og hvor opbragt
han skulde blive over, hvad han flk at se. Indgangen til
Menneskejægernes Lejr var nemlig »prydet« med halvtredsindstyve afhugne,
højre Hænder, som vare naglede til Porten, og Umennesket, der
anførte Banden, morede sig med at skyde til Skive efter dem af
hans Fanger, der om Aftenen skulde fortæres ved en Fest, som
han gav sine undergivne, der for en Del bestod af Negre af
menneskeædende Stammer! — Denne ene Bande havde i kort Tid
gjort det af med en talrig, flittig og fredelig Befolkning, der
levede lykkelig i en paradisisk Egn.
Vi skulle endnu kun nævne et sidste Eksempel paa, hvor
over al Beskrivelse forfærdelig Tilstanden kan være i det indre
Afrika den Dag i Dag, og vælge — der er desto værre nok at
ralge iblandt — at gøre et kort Uddrag af en Skrivelse fra en
fransk Missionær, i hvilken han meddeler sin foresatte, Kardinal
Lavigerie, hvorledes det for Øjeblikket ser ud i Ujiji ved Tanganika
Søens Bredder. Til Ujiji kom, som tidligere anført, Araberne i
Aarene omkring 1840.
»Min Pen«, skriver Missionæren, »vægrer sig ved at
beskrive alle de Gyseligheder, jeg er bleven Vidne til i denne bedst
befolkede Araberby i Tanganika Distriktet. Her er et sandt
Sodoma .... Jeg har tidligere besøgt Slavemarkedet i Ujiji, men
den Gang var der ikke saa mange Slaver som nu. Nu er
Slavemarkedet bogstavelig talt overfyldt, hvorfor Slaverne sælges for
Spotpris, men de ere næsten alle halv døde af Sult og Elendighed.
Tilskueren. 1889. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
