Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kommandør O. Irminger: Menneskejagten i Østafrika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Menneskejagten i Afrika.
I lange Rækker vare Slaverne — Mænd, Kvinder og Børn —
lænkede sammen. Nogle vare bundne sammen med Strikker
gennem Ørene. I Gaderne mødte man talrige, levende Skeletter,
der møjsommelig slæbte sig af Sted, støttede til en Stok. De gik
løse omkring, ti de vare for svage til at undvige. Deres Legemer
vare bedækkede med Saar, der vidnede om den slette Behandling,
de havde lidt paa Marschen. Nogle ulykkelige laa hist og her
og ventede paa Døden, da deres Herrer ikke længere gav dem
Føde, fordi det var aabenbart, at de ikke mere havde nogen
Værdi. Men udenfor Byen, mellem denne og Søen, saa man dog
endnu tydeligere Beviser paa den skrækkelige Elendighed, som den
afskyelige Slavehandel medfører. Her er nemlig Ujiji’s Kirkegaard
eller rettere det Sted, hvor man henkaster de døde og døende
Slaver. Hyænerne besørge Begravelsen her til Lands. Jeg spurgte
en Araber, hvoraf det kom, at der for Øjeblikket fandtes saa
mange Lig paa den gruelige Kirkegaard, og i den ligegyldigste
Tone af Verden fik jeg følgende Svar: »Vi have plejet at kaste
Ligene af Slaverne herud, og tidligere slæbte Hyænerne dem bort
hver Nat, men i Aar er der død saa mange Slaver, at der ikke
er Dyr nok til at æde dem. Hyænerne have ædt sig vamle i
Menneskekød!«–-
Ovenstaaende maa være tilstrækkeligt til at godtgøre, hvor
ulyksalige Forhold Arabernes Fremtrængen har fremkaldt i vidt
udstrakte Egne af Mellemafrika. Noget lignende er Tilfældet i
Nilegnene og over næsten hele Sudan, ti Forespørgslen efter
Slaver er stadig enorm stor. Den er selvfølgelig størst i selve
Landet — en Mængde Slaver transporteres gennem Sahara til
Marokko og Egnene syd for Middelhavslandene — men ogsaa
udenfor Afrika er Begæret efter »sort Elfenben« meget betydeligt.
Af offisielle engelske Regeringsindberetninger fremgaar det saaledes
at der den Dag i Dag fra den afrikanske Kyst bringes Slaver selv
ad Middelhavet til Tyrkiet. Vel er der ikke her Tale om, at
Trafiken drives med Slaveskibe, men i Smug føres der endnu
upaatvivlelig Slaver som Passagerer eller Tjænestetyende fra
Ægypten, Tripolis og Marokko til Tyrkiet I det røde Hav og
Bugten ved Aden er Slavetrafiken ret livlig, og fra Østkysten af Afrika,
saa vel fra Sansibar Kysten som fra den portugisiske Mosambik Kyst,
udføres der Slaver til Arabien, Madagaskar og de mindre Øer,
der ligge nærmere eller fjærnere fra Kysten i den vestlige Del af
det indiske Hav. I de nærmeste Aar før 1873, da Englænderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
