Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. S. Schandorph: En Forlovelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Forlovelse.
m
Han tænkte ikke paa, at den Flothed var unyttig, ti hvor
skulde Madam Alslev faa Tid til at læse eller vedligeholde sine
Sprogkundskaber, som endda aldrig havde været synderlig grundige?
Hun havde sikkert glemt den Smule Fransk og Tysk, da hun
havde været Provinskøbmandskone i 10 Aar.
Men Peter Alslev undlod aldrig, naar Folk fra Byen, mindst
naar en københavnsk Handelsrejsende var til Stede i hans
Dagligstue, at trække Lejligheden ved Haarene for at gøre dem
opmærksomme paa sin Kones »Bibliotek«.
Han glemte ikke hvad han havde hørt sin Fætter, en
Adjunkt ved Latinskolen i Nabobyen, kalde de »ideelle Interesser«,
et Udtryk som Peter Alslev gemte i en saa tro Hukommelse, at
han mindedes det paa sit Dødsleje.
Han bad sin Hustru, ud af en skjult Skuffe i det gamle
Chatol, at tage en Konvolut frem. Han stønnede med sin af
Sygdommen brudte Stemme under et astmatisk Aandedræt:
— Kære Malvina — jeg har forsømt dine ideelle
Interesser ... det bebrejder jeg mig nu ... men du har altid været
saa god ... og hvis jeg skal væk ... græd ikke ... det er jo
ikke sagt ... at jeg skal væk ... saa ligger der 500 Rigsdaler
... det ... det ... er til Johanne ... at hun kan komme til
København og ... og fortsætte sine »ideelle Interesser« ... og
ikke skal blive afbrudt i dem ... saadan som du er bleven.
Det skete som han havde bestemt. To Aar plejede Johanne
Alslev sine ideelle Interesser i Hovedstadens mest renommerede
Dannelsesanstalt for unge Piger. Da hun var letnem ligesom
begge Forældrene lærte hun en Del uden stor Anstrængelse, kom
hjem stærk, sund, glad og meget smuk. Da får hun fra Bal til
Bal, fra Selskab, stille glad, øjentindrende, sortbrynet, kunde
ogsaa, ganske naivt, tage Alvorsminen paa, naar hun havde til
Kavaller en studeret Mand, som talte med hende om Literatur,
Teater og Kunst.
Moderen gjorde til Gengæld mange unge Selskaber og var
lige saa stolt af sin Datter Johanne, som hendes salig Mand
havde været af sin Hustru Malvina.
Saa var det, alt mens Tingene gik deres glade Gang, at
det kom op for Dagslyset, al den hellige Grav ikke var saa vel
forvaret, at Madame Alslev maatte forpagte Forretning og Jord
bort, at der maatte tages Reb i Sejlene, at der maatte føres et
stille Liv i Huset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
