- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
140

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. S. Schandorph: En Forlovelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140

En Forlovelse.

— Er De gal Borch, det er da ikke Deres Alvor? sagde
hun, vendte sig om med et alvorligt, spændt Ansigt og greb hans
venstre Arm, som holdt Tøjlerne.

Han var lige ved at frigøre sig for Trykket af hendes Arm
og udføre sin diminutive Fortvivlelseshandling. Men han tog sig
dog i det, sugede Is af sit Overskæg og sagde:

— Vær ikke bange, Frøken — det vilde være Synd for
Karl Hellmanns Skyld. For jeg forsikrer Dem, han er alligevel
køreangest.

— Giv mig Tømmen, dit Sludrehoved ... saa skal du se.

— Ja saa vælter vi s’gu af os selv.

Andreas Borch blev glad, da Frøken Johanne lo og spurgte:

— Kan De hverken ride eller køre Hellmann?

Karl Hellmann svarede ikke. Han var forstemt fra det
Øjeblik af. »Løftelsen« gik fra ham. Han tav stille mens Andreas
Borch udelukkende havde Ordet. Jo mere han og Johanne talte
og lo sammen, desto mere snørede hans Hjærte sig sammen.

Tæt omhyllet i Tungsindets Taage kom han tilbage til
Byen, afslog Fru Alslevs Indbydelse at komme ind og spise Frokost,
medens Forstmanden tog imod den.

Studenten drev op ad Gaden alene, sort i Sind med
afmægtig, ævneløs Lyst til at gøre et eller andet Ondt ... en
Mørkets Gerning.

VII.

Karl Hellmann drev ned til det Hus, der havde været
hans Hjem i hans Fødeby, siden hans Faders Død for et Par Aar
siden. Sin Moder havde han aldrig kendt. Men hans Moster
Frøken Aurelia Fahlgren, hans Gudmoder, havde taget sig af ham
og skaffet ham et Hjem.

Hun var Datter af en høj Embedsmand i København, der
var død som Departementschef i Finantsministeriet med Titel af
Konferensraad. Han havde i sin Tid skaffet sin Svigersøn, Karl
Hellmanns Fader, der var Fuldmægtig i samme Ministerium, en
gammel cand. phil., Pladsen som Toldkasserer. Konferensraad
Fahlgren havde ingen Sønner, kun de to Døtre.

Den ældste var Aurelia. Konferensraaden var sikker paa,
at hun aldrig blev gift. Hans Rang gav ham Ret til at købe
hende ind i et »Jomfrukloster« i Jylland, hvor kun faa
Konven-tualinder kunde bo, men mange nyde »Hævning«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free