Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. S. Schandorph: En Forlovelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Forlovelse.
147
hold saa Mund for Resten ... Hm. ... hm. Har den grønne —
ham Skovfogeddrengen stukket dig ud, Karl?
— Aa! —
— Naa saadan: ... Det kan man kalde Romantik hos en
ung Pige! Foretrække én, som ikke kunde lære, hvad der
behøvedes i en Smule Latinskole for min Søsters — for én, der dog
har bedste Karakter til Artium og Udmærkelse til Philosophicum ...
Kræmmertøs!
— Men Tante ... hvad er det dog du finder paa?
— Tror du jeg er dummere fordi jeg ikke er bleven saa
lang som din og den vordende Skovtrolds Tankers Muse? ... De
store er dovne, de smaa forvovne, sagde man ovre paa Fyen i
gamle Dage ... Men Herre Gud, Dreng! Nu har du jo spist
godt ... og du ser ud, som havde jeg kun foret dig med
Faarekyllinger ... Aa, det store Pattebarn! Skal du have en Nassetaar?
Hun rejste sig op fra Sædet, slog med et rask Kast de
lyseblonde, graasprængte Hængekrøller bag Ørene, rettede samtidig
omhyggelig paa Kappen, at den ikke skulde indtage nogen som
helst uregelmæssig Stilling paa hendes Hoved, tørrede omstændelig
sin Mund med Servietten og sin Næse med Lommetørklædet.
Hun gik over Gulvet hen til sin Søstersøns Stol, tog ham
om Hovedet, tvang det ned til sit lille, magre Bryst, klappede
langs Nakkehaaret, behandlede ham, som var det en stor Hund,
hun havde for sig og trykkede tilsidst et Kys i hans Nakkehule.
— Du gode Gud, hvor saadanne langstrakte Mandfolk i
Grunden er lette at tumle. — Du Karl ... jeg har givet Birthe
Ordre til at holde dit Kammer varmt deroppe. Gaa op og læg
dig ... du har ikke faaet sovet ordentlig ud fra i Nat ... Gaa
nu! Rejs dig dog Dreng.
VIII.
Da Karl var gaaet, fnøs den gamle Frøken lidt, mens hun
rettede paa sin Halsstrimmel.
— Altid skal de stinke af Tobak ... disse stærke Herrer!
Hun gik hen og tog sin Flaske ægte Køllnervand, den eneste
Parfume hun brugte — men den brugte hun ogsaa i rigeligt Maal
— og stænkede sig ned foran med den.
Hele Tiden snakkede hun med sig selv:
Tilskueren. 188». 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
