- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
150

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. S. Schandorph: En Forlovelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150

En Forlovelse.

Fru Alslev för lidt sammen derved. Hun kom som en Meddelelse
af noget skarpere og strængere, end man var vant til at finde i
dette Rum, der aldrig havde hørt vredere Toner end det lidt
utaalmodige Gnaveris, hvor en venlig Hygges sagte Kurren, mildt
som en Huskats Spinden dog klang igennem.

Frøkenens Øjne för politispionerende om, op og ned i
Stuen, efter at hun havde bestræbt sig for at sige goddag paa
den fornemst mulige Maade fra Højden af sine Støvlehæle og sin
mod Loften knejsende Næse.

— Propert er her, indrømmede Frøken Fahlgren stiltiende
efter hurtig med Øjnene at have gennemløbet hver Krog i Stuen.

Fru Alslev vidste ogsaa godt, hvad gode Manerer havde at
betyde. Hun havde jo i sin Tid været Gouvernante paa en
Herregaard. Hun vidste vel, at den lille Dame, som hun aldrig før
havde talt med, var af fin Familje, men hun, Fru Alslev, havde
haft en Jægermester til Principal i sin Tid, var dog Datter af en
kongelig Embedsmand. Hun havde ogsaa sin Værdighed at
holde paa.

Fru Alslev hilste mildt og venligt til Svar paa det
rotte-pibende Goddag og sagde:

— Værs’artig ... Det er jo Frøken Fahlgren.

— De skal nok ud — hvad?

— Aa — vi havde tænkt paa at gaa i Kirke.

— For at høre Kateketen?

— Ja ... Frøkenen foretrækker maaske —

— Provsten? Nej, det véd Gud jeg ikke gør. Provsten
bræger som en gammel Vædder — men Kateketen ligner en
Konditorsvend. Men Guds Ord er lige godt hvem der saa
forkynder det.

— Er Deres Datter hjemme?

_ Jo—o-!

Fru Alslev vidste ikke ret, hvorfor hun var bange, men
følte, at hun var det.

— Kan man komme til at tale med hende, hvis ellers den
unge Dame er staaet op?

— Jo—o—.

Fru Alslev trak Handskerne paa det aller korrekteste ned
over Fingrene, saa de ikke satte »Ører« ud over dem. Frøken
Fahlgren saa paa hende, virrende med Næseboerne som en Kanin.

— Hun har været paa Bal i Nat ... Deres Datter?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free