Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. S. Schandorph: En Forlovelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Forlovelse.
151
— Jo—o—o—oh.
Fru Alslev følte et Pligtbud til at være fornærmet og til
at stramme sig op til Fornemhed lyde i sit Sind.
Hun stillede sig op med Haanden lænet mod Spejlkonsollen
for at faa en Støtte til sin Holdning. Hun betragtede den lille
næseløftende Frøken, der sad der i Lænestolen med de stikkende
Øjne. Hvad vilde hun dog egentlig?
Fru Alslev var, trods sin godmodige Naivetet dog saa meget
Kvinde, at hun vejrede en Kønsfælles krigeriske Stemning gennem
den Luft, den lille Frøken bragte med ind i Stuen.
— Tør jeg bede Dem kalde paa Deres Datter?
— Ja, jeg ved virkelig ikke — Frøken . 1. for ...
Fru Alslev burde være fornærmet, burde have hævdet sin
Datters fuldstændige Uafhængighed af den lille fremmede Dame —
— følte godt, det var hendes Pligt, meri vidste ikke, hvorledes
hun skulde kæmpe imod, var lige ved at græde over sin
Udygtighed til Kamp ...
— Hun har kørt i Kane i Dag med to unge Mennesker,
sagde Frøken Fahlgren myndigt. Fru Alslev tænkte: Hvad kommer
det Dem véd, men sagde højt:
— Jo—o— langsomt udtrukket.
— Naa—ad—ah— sagde Frøken Fahlgren i samme Tempo
i en Toneart, der var lige ved at være vrængende ... Min
Søstersøn, Candidatus philosophiæ Hellmann var en af dem — Hvad?
— Det er dog uforskammet — havde Fru Alslev Lyst til
al sige, men hun sagde det ikke, hun nikkede blot.
— Naa. — Ser De. — Min Søstersøn er forelsket i Deres
Datter.
— Men jeg maa virkelig bede Frøkenen om —
Den lille Dame rev Fru Alslevs Replik over som med en
skrattende Rift i et Stykke Lærred.
— Og han skal ikke faa Lov til at være længe forlovet,
saadan som hans Fader var, for det er dumt, forstaar De. Jeg
skal holde ham saadan i Ørnene (den gamle Dame sagde altid
saadan i Stedet for Ørene) at han skal tage sin Embedseksamen
om fire Aar, og lever jeg, saa kan jeg godt undvære 400 Daler
om Aaret, mens han maa leve af Informationer, inden han kan
blive Adjunkt, og naar han bliver Præst en Gang, saa er jeg vel
krepert, men saa er der endda lidt til at købe Besætning og
saadant noget for.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
