Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Søren Kierkegaard: Tre efterladte Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Breve fra Søren Kierkegaard.
157
Det er mit eget Exemplar, oprindeligen bestemt for mig
selv: det har altsaa et reent personligt Forhold til mig ikke i
Egenskab af Forfatter saaledes som de andre Exemplarer, men
snarere som havde Forfatteren foræret mig det. Imidlertid
forekommer det mig nu, at det har forfeilet sin Bestemmelse, og først
finder sin rette Bestemmelse ved at bestemmes for Dem, — det
eneste Exemplar af hele Oplaget, der egnede sig hertil. — Det er
fra Bogbinderens Haand (og i at bedømme Bogbinder-Arbeide er
jeg dog vel upartisk) nydelig udstyret. — Det er gjennemlæst af
mig, og forsaavidt altsaa et læst Exemplar. See, nu er Alt i sin
Orden. De kan et lille Øjeblik beundre Bogbinderens Kunst, som
De vilde beundre en hvilkensomhelt anden Kunst-Gjenstand;
derpaa kan De — et længere Øjeblik, hvis det er Dem kjert, glædes
ved Tanken om at det er en Foræring; og derpaa kan De lægge
Bogen hen (— thi dén er læst —), gjemme den som man gjemmer
en Foræring, gjemme den omhyggeligt, — hvis den er Dem en
kjer Foræring.
Dog nok herom. Det gjorde mig ondt, at jeg ikke kunde
tage Afsked med Dem, jeg haaber, at dette lille Brev, hvorved jeg
tager Afsked, vil finde Dem saa vel, som jeg fandt Dem ved min
Ankomst. Tab for Alt ikke Lysten til at gaae: jeg gaaer
mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer
fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste
Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at
man jo kan gaa fra den. Selv om man gik saaledes efter sit
Helbred, at dette bestandigt var een Station forud — jeg vilde
sige: gaae! Det er jo ogsaa aabenbart, at man ved at gaae
bestandigt kommer Velbefindendet saa nær som det er En muligt,
selv om man ikke ganske naaer det, — men, ved at sidde
stille, og jo mere man sidder stille, desto nærmere
kommer Ildebefindendet. Kun i Bevægelse er Sundheden og
Frelsen at finde. Nægter Nogen, at Bevægelse er til: saa gjør jeg
som Diogenes, saa gaaer jeg. Nægter Nogen, at Sundheden er i
Bevægelsen, saa gaaer jeg fra alle sygelige Indvendinger. Naar
man saaledes bliver ved at gaae, saa gaaer det nok. Og
ude paa Landet har De jo alle Fordelene; De er ikke udsat for
at blive standset inden De lykkelig og vel er kommeft] ud af
Porten, De er hell. ei udsat for at blive opsnappet paa Hjemveien.
Jeg erindrer netop, hvad der for nogen Tid siden hændte mig, og
hvad der da oftere er hændt mig. Jeg havde gaaet en halvanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
