- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
159

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Søren Kierkegaard: Tre efterladte Breve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Breve fra tjoren Kierkegaard.

159

Altsaa glæder jeg mig ogsaa paa Deres Vegne over at have
modtaget dette Brev fra Dem som et Tegn paa Sundhed. Bevar
den, udvikle den i det kommende Aar, som Gud nok vil lade blive
Dem et glædeligt Aar. Det er noget, der hænger saa dybt sammen
med legemlig Sygelighed, denne stille inderligt smertende og
langsomt tærende Bekymring, der snart vender sig lidende paa den
ene Side, og mener sig glemt af andre, »som formodentligen aldrig
tænke paa En«, snart vender sig paa den anden Side, og frygter
for, at det man har at sige eller skrive, at det ikke skulde være
godt nok. O, jag den bort denne Bekymring, der især er Dem
saa farlig, fordi De saa ofte er sengeliggende og bestandig ligger
i eensformig Stilhed. Den, der har travlt i Livet, han glemmer
snart saadanne Tanker; men den, der kun seer meget lidt
Forandring omkring sig, for ham kan let Bekymringer næsten blive en
Nødvendighed. Maar man lever i smaa Værelser — det veed De
jo nok — saa maa der ofte luftes ud: og saaledes ogsaa naar
man kun omgaaes faae Tanker, og kun har lidt Adspredelse, saa
er det saa yderst vigtigt, at hvad man, aandeligt forstaaet,
ind-aander, at det er gode og velgjørende og milde og beroligende
Tanker.

Adspredelser behøver De ogsaa, men det er ikke saa let at
skaffe Adspredelse tilveie i Eensformighed. Og dog er det maaske
lettere end man troer, naar man blot selv vil. Man troer vel i
Almindelighed, at det, der bestemmer Ens Tankers Retning, ligger
i det Udvortes, er den større eller mindre Sandsynlighed for det
eller det. Men dette er ikke saaledes. Det, der bestemmer Ens
Tankers Retning, ligger væsentligen i En selv. Den, der [har]
Hang til Sørgmodighed f. E., for ham er det Ulykkelige bestandigt
det Sandsynligste, hvorfor? fordi det Sørgmodige ligger i ham.
Der var i det givne Tilfælde lige saa stor maaske større
Sandsynlighed for det Modsatte; men han bryder vilkaarligt af, har strax
nok for at slutte, at noget Ulykkeligt vil hændes ham.

Men hvad er saa det at troe? At troe er bestandigt
at vente det Glade, det Lykkelige, det Gode. Men er det ikke en
overordentlig og livsalig Adspredelse! O, hvad behøver man saa
mere! Det kunde synes næsten spøgefuldt, hvad jeg nu vil sige,
og dog er det. just Alvor, og Dem saa oprigtigt meent: De er
tildeels stadigt lidende — altsaa her er just Opgaven; adspred nu
Sindet, væn Dem til troende at forvandle Lidelse til
Forventning af det Glædelige. Det er virkeligen muligt. —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free