Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - W. Johannsen: Planternes Sjæl. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Planternes Sjæl.
IL
Det fremgik af det i det foregaaende meddelte, at man
ikke kan fraskrive Planterne Sanser; ti der findes en paafaldende
Overensstemmelse mellem Planterne og selv de højeste Dyr med
Hensyn til de almene Love, der gælder for Modtagelsen af
(resp. Reaktionen paa) ydre Pirringer. Med andre Ord, det har
vist sig, at Dyr og Planter med Hensyn til Sansningen stemme
overens i det rent ydre, i det »periferiske«, som man plejer at
udtrykke det. — Derimod have vi endnu ikke berørt det
vanskelige Problem, om der hos Planterne ligger »Fornemmelse« bag
Sansningen, saaledes som vi forudsatte det hos Dyrene. Det er
dette. Problemet om Planternes Bevidsthed, jeg skal søge at
belyse i nærværende Afsnit.
Dersom alle Planter vare i Stand til at udføre saa
iøjnefaldende Bevægelser, som f. Eks. den ofte nævnte Mimose, eller
dersom blot de Pirringsbevægelser, vi finde hos alle Planter under
deres Vækst, hos Slyngtraade o.s.v., foregik i hurtigere Tempo,
saa at Mark og Skov tydelig viste sig i stadig Bevægelse, saa
vilde man vel næppe nogensinde have opfattet Plantelivet som
væsentlig forskelligt fra Dyrelivet. Netop den tilsyneladende
Ubevægelighed, der som Regel udmærker de højere Planter,
var Aarsagen til, at Aristoteles — den første, der vides at have
gjort Planterne til Genstand for egentlig videnskabelig
Granskning — tillige fraskrev Planterne al Følelse, og dermed satte
sin Autoritets Stempel paa den Kløft mellem Dyre- og Planterige,
Tilskueren. 1889. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
