Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - W. Johannsen: Planternes Sjæl. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Om Planternes Sjæl.
Kuriosum — en lille Bog af ErnstSchulze: »Tanker om
Planternes dyriske Lighed. Til andres Eftertanke. Undersøgelse og
Fornøjelse«, København 1772. En af Forfatterens Ideer, at
Planterne skulle have en »Lugtelse ... stærkere, føleligere, lifligere ...
og mere sjælerørende« end mange Dyrs, og at Blomsternes Griffel
fungerer som Næse, der indsuger den af Blomsterstøvet befrugtede
Luft, vil være nok til nu at karakterisere Bogen som fortrinsvis
»til Fornøjelse«. Forfatterens Respekt for Linné, hvis Anskuelse
jo skal imødegaas, er i øvrigt meget betegnende for dennes mægtige
Autoritet.
Det ligger dog udenfor min Opgave — og vilde føre alt
for vidt — her at give en Oversigt over vort Spørgsmaals
Historie; Literaturen er temmelig omfattende og spredt1). Som et
i flere Henseender interessant Værk skal dog her nævnes
Fech-ner’s »Nanna oder über das Seelenleben der Pflanzen«. Leipzig
1848. I denne Bog, hvis Titel allerede antyder en vis Symbolik
(Baldurs Kone, Nanna, gøres til Symbol for Plantesjælen), findes
— foruden en omhyggelig Sammenstilling af de den Gang kendte
Analogier mellem Dyr og Planter — en Mængde aandfulde og
træffende Bemærkninger, navnlig i kritisk Retning. Nutidslæsere
ville dog næppe ret goutere Fechner’s Bog paa Grund af dens
megen Symbolik og Fantasi. Af samme Aarsag er Bogen oftest
— rigtignok med Urette — bleven ignoreret af Botanikerne.
Vi vende atter tilbage til Linné og hans Skole, hvis
Anskuelser, som sagt, beherskede Datiden. En af Linnés ivrigste
Tilhængere, Jakob Gesner i Zürich, har givet en Kommentar
til Mesterens i »Fundamenta botanica« fremsatte Sætninger. Her
gives en Oversigt over de forskellige Bevægelser, man kendte i
Planteriget, hvilke Bevægelser alle forenes i én Kategori. Saaledes
sammenstilles Mimosens Bevægelser med Opspringningen af Kapslen
hos Springbalsaminen (Impatiens noli tangere, hos hvilken Plante
Kapslens lange, smalle Klapper ved Modningen ere saa stærkt
spændte mod hverandre, at Kapslen ved den mindste Berøring
aabner sig eksplosionsagtigt). Endvidere omtales de mere
langsomme Bevægelser, som forskellige indtørrede Plantedele udføre,
naar Luftens Fugtighedsgrad forandrer sig — f. Eks. »Næbet«
hos Frugterne af Hejrenæb (Erodium), der i tør Tilstand er
’) Den danske Literatur udtindes let ved Hjælp af Prof. aWarmings
Oversigt over dansk Botanisk Literatur, i Botanisk Tidsskrift, Bd. 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
