Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - W. Johannsen: Planternes Sjæl. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Om Planternes Sjæl.
Nerver, ej heller Centralorganer: de mangle Hjærne og maa derfor
ogsaa mangle de Funktioner, vi tilskrive Hjærnen; da denne er
»Bevidsthedens Sæde«, maa Planterne saaledes mangle Bevidsthed,
og 2) Planterne har ingen Individualitet.
Med Hensyn til Manglen af Muskler stiller Sagen sig
saaledes. Man har længe antaget, at den umiddelbare mekaniske
Aarsag til Pirringsbevægeiserne — saa vel som
»Vækstbevægelserne« — hos de højere Planter maatte søges i Forandringer i
Saftspændingen hos Cellerne i de bevægelige Organer. I
Plantecellerne ligger Protoplasmaet (Celleslimen), naar de første Stadier
af Udviklingen ere overstaaede, hyppigst som en tapetagtig
Beklædning tæt op til Cellevæggen, omsluttende Cellesaften.
Cellesaften er en vandig Vædske, der indeholder
forskellige opløste Stoffer, f. Eks. Sukker,
Syrer, Salte o. fl. a. Ved disse Stoffers
vandsugende Ævne tiltrækkes Vand fra de
Ledninger, der fra Roden føre Vandet op
i Planten. Cellesaften vil saaledes forøges
i Rumfang, og Celleslimen maa derved
udspiles og trykkes med Kraft op mod
Væggen. Den Kraft, hvormed dette sker, kan
være meget betydelig, ja endog svare til
flere Atmosfærers Tryk. Overfor denne
Saftspænding (den saakaldte »Turgor«) giver
Cellevæggen, der er mere eller mindre
elastisk, til en vis Grad efter: hele Cellen
svulmer altsaa op, struttende af Saft.
Saftspændingen er just Aarsag til unge
voksende Organers Fasthed og Stivhed. Dræbes eller udtørres en
saftspændt Celle, eller suger man Vandet fra dem ved at lægge
dem i en stærk Saltopløsning, saa ophæves Saftspændingen og
Cellen trækker sig da mere eller mindre stærkt sammen og slappes.
Herpaa beror det, at Planterne i Tørke »hænge« med Bladene.
Betragter man Mimosebladenes bevægelige Led — eller
ethvert andet lignende Led, saa viser det følgende Bygning (Fig. 9).
Karstrængene løbe samlede gennem Midten af Leddet — ved
denne Ordning bliver dette saa bøjeligt, som muligt; ved
»bøjnings-faste« Organer findes derimod Strængene i Omkredsen. Uden
om den midtstillede Stræng ligge flere Lag Parenkymceller, mellem
hvilke der findes talrige luftfyldte Mellemgange (»Interceliularrum«),
Fig. 9. Skematisk
Længdesnit af et bevægeligt Led.
Ar. Karstræng, m.
Mellemgange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
