- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
171

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - W. Johannsen: Planternes Sjæl. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

171 Om Planternes Sjæl.



og endelig findes, yderst, Overhuden. Naar saadant et Led har
udført en Pirrings-Bevægelse, ser man, at Parenkymcellerne paa
den konkave Side ere blevne langt mindre end de oprindelig vare,
og tillige, at Mellemgangene nu indeholde Væske. Cellerne have
altsaa her afgivet Vand; deres Saftspænding er, med andre Ord,
forringet. Ganske tilsvarende Forhold iagttages hos Organer, der
ved Berøring forkorte sig, f. Eks. de tidligere nævnte Støvtraade
hos Kornblomsten: her forringes Saftspændingen over hele Organet.

Det laa nu nær at betragte denne Forringelse i
Saftspændingen som Aarsag til Sammentrækningen, i det man f. Eks.
forestillede sig, at Pirringen først bevirkede en — naturligvis fra
Protoplasmaet udgaaende — kemisk Forandring i Cellesaften,
hvorved dennes vandsugende Kraft forringedes. Vandudtrædningen og
Cellernes Forkortning vare da nødvendige, Uforstaaelige Følger.
Med denne Opfattelse, der stod i nøje Sammenhæng med den
Lære, at Vandstrømninger betinge Ledning af Pirringen i
Planten (snil. nedenfor), kunde man ikkun ad Omveje finde
Analogier med Musklerne. Men denne hele Opfattelse, der stemmede
godt med hvad man hidtil vidste, maa nu opgives som urigtig.
Det er ikke den forringede Saftspænding, der er Aarsag til
Celle-slimens Sammentrækning, men omvendt Celleslimens
Sammentrækning, der er Aarsag til den formindskede Saftspænding og
derved til hele Bevægelsen. Det er navnlig Undersøgelser af den
engelske Botaniker W.Gardiner, som have ført til dette Resultat.

Allerede tidligere havde Burdon Sanderson paavist en
fuldstændig Analogi mellem Muskler og bevægelige Plantedele, med
Hensyn til disse Organers egne elektriske Egenskaber (ikke at
forveksle med Elektricitetens Virkning paa Organerne) i Hvile og
under Pirring, og ligeledes paavist, at Pirringen hos Planterne,
ligesom hos Musklerne, ikke straks fremkalder Bevægelse, men i
faa Øjeblikke er »latent«. Sanderson og navnlig Munk, der
ligeledes nøje undersøgte Plante-Elektriciteten, betonede dog
udtrykkelig, at selve Bevægelsen hos Planteorganerne ikke svarer
til Musklernes Kontraktion.

Imidlertid har Gardiner nu fundet, at Protoplasmaet i
Cellerne paa den konkave Side af bevægelige Organer, f. Eks.
ogsaa hos Mimosens Led, efter Pirringen er bleven langt mere
uigennemtrængelig end oprindelig for visse Farvestoffer og Salte.
Han kan endog ved efter Pirring at sønderskære et Mimose-Led i
en Opløsning af det røde Farvestof Eosin paa den ufuldstændige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free