Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - W. Johannsen: Planternes Sjæl. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173 Om Planternes Sjæl.
strømninger og Fimrebevægelser) og de højeste Dyreformers
Muskelkontraktion, en Opfattelse, der allerede i Femtierne blev
fremsat af den tyske Naturforsker F. Cohn.
At Nerver mangle hos Planterne, er en ofte fremdragen
Sætning, og mange se heri en saare vigtig Forskel mellem Planter
og Dyr. At der nu i Planterne faktisk finder Ledning af Pirringer
Sted, er bekendt nok, det mest nærliggende Eksempel her paa
frembyder Mimosen. Man har længe vidst, at Pirring af et enkelt
Smaablad kan foranledige Bladets andre Smaablade til at bevæge
sig og, naar Pirringen er stærk nok, til at faa Bladet som Helhed,
ja endog alle Plantens Blade til at sænke sig. Da man nu, som
anført, iagttager en Vandudtrædelse af de pirrede Celler, laa den
Anskuelse nær, at den derved frembragte pludselige Svingning i
Vandtrykket alt efter sin Styrke maatte kunne spores i større eller
mindre Afstand fra Pirringsstedet og derved fremkalde yderligere
Pirring. Da Vandet fortrinsvis strømmer i Karstrængene, og da
Forsøg bl. a. havde vist, at Pirringen ikke ledes gennem en Stængel
eller Bladstilk, hvis Karstrænge ere skaarne over, fik denne
Anskuelse en vis Sandsynlighed for sig. Ledningen af Pirring hos
Mimosen blev saaledes opfattet som noget grundforskelligt fra den
dyriske Nerveledning, og, hvad der syntes at gælde for Mimosen,
blev sædvanlig udstrakt til at gælde for alle andre pirrelige
Plante-organer. I en af de — ogsaa af vore Medicinere — mest
benyttede Lærebøger i Dyrfysiologi (Hermann’s) pointeres det saaledes
særligt, at Ledningen af Pirringen hos Planterne ingen Lighed har
med Dyrenes Nervevirksomhed.
Denne Opfattelre er imidlertid ganske uberettiget. Ti det er
for det første slet ikke bevist, at det altid er Vandstrømninger,
der i Mimosen lede Pirringerne. I det højeste er det paavist, at
pludselige, stødvise Forandringer i Lufttrykket i Karstrængene
kunne virke pirrende i Lighed med ude fra kommende Stød.
Efter hvad der nu foreligger, navnlig efter Undersøgelser af
Gardiner, maa man antage, at Ledningsbanerne for Pirringen
ikke ere de vædskeførende Strænge, men de nærmest uden om
disse liggende Celledrag, som jo kun altfor let beskadiges, naar
man søger at overskære selve Strængene. Disse Celledrag og
tilsvarende Celler i andre Planteorganer synes saaledes at være
udstyrede med særlig Ledningsævne. Endvidere kan Ledningen i
mangfoldige andre Tilfælde slet ikke bringes i Forbindelse med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
