Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - W. Johannsen: Planternes Sjæl. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179 Om Planternes Sjæl.
Det er i det hele saa sin Sag med Begrebet »Individ« i
dets bogstavelige Betydning — det er netop kun et Begreb, et
Produkt af vor Abstraktion, hvortil der ikke svarer noget virkeligt.
Intet levende Væsen er nemlig udeleligt. Dette er et Hovedpunkt
ved enhver Bestræbelse for at klare Spørgsmaalet om Plantens
Bevidsthed. Paa Planternes Delelighed behøver jeg ikke at gaa
nærmere ind; at denne Delelighed hos mange Planter er
forbavsende stor, véd enhver, der blot har Spor af praktisk
Kendskab til Planterne. I Dyreriget træffes ikke alene hos de laveste
Former en tilsvarende, vidtgaaende Delelighed, forbunden med en
ofte forbavsende Reproduktionsævne, men selv hos saa højt
organiserede Dyr som f. Eks. visse Børsteorme træffes lignende Forhold.
Hos de højeste Dyreformer findes denne umiddelbare Delelighed
ikke mere — kun en større eller mindre Reproduktionsævne er
tilbage —, men i al Forplantning have vi blot med modificerede
Delingsprocesser at gøre. Deleligheden er saaledes noget universelt,
der i og for sig hverken siger fra eller til med Hensyn til
Be-vidsthedsproblemet.
Man møder ganske vist ved Betragtning af Deleligheden en
ny stor Gaade, nemlig om og hvorledes »det bevidste«, der dog
— vi kende det hver især fra os selv — synes saa absolut
»individuelt«, kan deles; men det er den samme Gaade, som vi
møde i det ældgamle Spørgsmaal om hvorledes eller hvornaar
»Sjælen« opstaar i Fosteret, og der vil ej heller ved Betragtninger
herover kunne findes nogen principiel Forskel mellem Dyr og
Planter.
Deleligheden blev omtalt nærmere, navnlig fordi de herhen
hørende Forhold kunne give Oplysninger med Hensyn til
Central-organernes Betydning og derved blive af Vigtighed for vort
Tema. Lad os f. Eks. betragte en Regnorm; efter dens hele Forhold
vil ingen tvivle paa at den i psykisk Henseende er en Enhed lige saa
vel som et hvert andet Dyr. Dens Nervesystem er, som Børsteormenes
i det hele taget, ret vel udviklet. Man finder i disse Dyrs forreste
Led en særlig formet, dobbelt Nerveknude, en »Hjærne«, og fra
denne løbe to Nervestrænge langs Bugsiden gennem alle Led, idet
hver Stræng i hvert Led danner en lille Nerveknude.
Bort-skærer man nu de første Led af Regnormen, fjærner man altsaa
Hjærnen, ja saa behøver Dyret ikke at dø, men efter nogen
Tids Forløb kan Skaden atter være udbedret: Dyret har atter en
Tilskueren. 1889. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
