Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. Alfr. Lehmann: Cl. Wilkens’ „Æstetik i Omrids“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
Anraældelse.
havde set Æstetiken noget mere under Synspunktet af en
Augias-stald, der trængte til en radikal og grundig Udrensning, saa vilde
det, der strængt videnskabelig lader sig godtgøre, være traadt
mere klart frem, medens det nu snarere ligger som Blindskær i
Privatanskuelsernes Ocean, hvor det møjsommelig maa opsøges af
den tænksomme Læser. At baade Forf. og Publikum havde været
bedre tjænt med en saadan Fremstilling, forekommer mig
utvivlsomt; som Sagen nu staar, er Docent W.s Arbejde ganske vist
interessant, men svært — som selve det skønne.
Endnu en Omstændighed bidrager sit til den Vanskelighed,
som man paa mange Punkter har med at finde ud af, hvilket
Resultat Forf. egentlig mener at være kommen til. Docent W.
synes at glemme, at der er Forskel paa flydende Sprog og flydende
Fremstilling. Sproget kan være lige saa let og flydende i en
videnskabelig Afhandling som i et Digterværk; der er ingen
Nødvendighed for, at man ved Læsningen af en Afhandling skal sidde
med et Par Passere i Haanden og markere Subjekt og Prædikat
i Hoved- og Bisætninger for overhovedet at kunne finde Rede i,
hvad der hører sammen. Ethvert Skridt henimod et flydende
Sprog er derfor, selv i Videnskaben, et Fremskridt. Men lige saa
vist som der er — eller i det mindste burde være — Forskel paa
Indholdet i en videnskabelig Afhandling og et Digterværk, lige saa
sikkert bør der være Forskel paa den Form, hvori Indholdet
fremtræder. Medens det er Digtekunstens Opgave i en jævn
Strøm at føre os fra Stemning til Stemning, skal Videnskaben
give os logiske Udviklinger, hvis Resultat er bestemt formulerede
Love. Derfor maa Digterens Fremstilling nødvendigvis være
flydende, for at vi uden Stød og Spring kunne glide fra Billede
til Billede, medens Forskerens Fremstilling maa gaa stødvis, for
at Tanken kan finde Hvilepunkter. Og ethvert Forsøg paa at
overføre Digtekunstens Fremstillingsmaade i Videnskaben fører
naturligt til, at en saadan Afhandling bliver komplet ulæselig.
Naar man i en længere Undersøgelse aldrig faar at vide: »Nu er
denne Betragtning afsluttet, Resultatet var dette, nu gaa vi til det
næste Punkt«, saa véd man efter kort Tids Forløb slet ikke,
hvor langt man er naaet. Med en ganske enkelt Undtagelse have
alle vore nyere Filosofer mere og mere lagt sig efter en saadan
flydende Fremstilling, rimeligvis i den Tro, at deres Værker derved
blev tilgængelige for et større Publikum. Men dette er utvivlsomt
en Fejltagelse; hvor en Fagmand, som dog ved, hvad Talen er om,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
