Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - A. Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
Det kongelige Teater og Dagmarteatret bar baft én og samme Tanke,
den at kalde Publikum til sig ved at presentere ej alene selve Fanden, men
endog hans Overmand. Medens Dagmarteatret har haft absolut Uheld, er
Forseget lykkedes overmaade vel for det kgl. Teater, og dog vil maaske kresne
Ganer foretrække Overskous barnlige Folkekomedie Fandens Overmand, om
den blot blev godt spillet — men det blev den langt fra paa Dagmarteatret —
for Hr. Einar Christiansens med literære Pretensioner fremførte »Komedie«
Broder Rus.
Hvad er det, der har gjort dette Stykkes Lykke? Ingen formaar vist at
give et udtømmende Svar. Allerede ved Læsningen virkede Stykket, som
tidligere bemærket ber i Tidsskriftet, Kedsomhed, og ved Opførelsen forøgedes
denne ved den Monotomi, som fremkaldtes af de stadigt i Flok opmarscherende
Munke, der fra Forfatterens Haand kun er karakteriserede ved en paatrykt
Etikette, saasom »godlidende«, »vissen«, »pigeagtig« o. s. v. Selv Hr.
Christiansens ellers saa drevne sceniske Blik har svigtet ham denne Gang. Her skal
blot nævnes et lille Eksempel: i sidste Akt finder Kaj og Grethe Abbeden
sovende paa Stengulvet i Kirken, Kaj vækker ham, og Abbeden holder nu en
lang Tale om, hvorledes han er kommen derned, man tror, at denne er rettet
til Kaj, men nej, da Abbeden vel er færdig, træder Kaj frem og spørger:
>Men hvor er det faldet Jer ind at bytte Jer varme Seng med den kolde
Kælder? Jeg fatter ikke —«; stakkels Kaj, det maa være smaat med enten
hans Porstand eller Hørelse. Eller vil Hr. Christiansen virkelig have Abbedens
i den trykte Tekst over l’/> Side lange Replik opfattet som en afsides Enetale?
Udførelsen bragte ikke ny Flugt i Stykket, man spillede i et helt igennem
langsomt Tempo, som var hvert Ord Guld, der endelig ikke maatte undgaa
Opmærksomheden. Hr. Olaf Poulsen, der havde Titelrollen, Broder Kus,
troede det nødvendigt straks fra første Færd at melde sig som Djævel, i den
Hensigt haltede han og havde udstyret sig med Øjenbryn, takkede som
Lyn-ildstraaler, derfor skete der ingen mærkbar Forvandling med hans Broder
Rus, da i sidste Akt de laante Fjær, Munkekutten, falder af ham, og han staar
som selve Djævlen. Det er mærkeligt, at saa intelligent en Skuespiller som
Hr. Poulsen stadigt kan være hildet i den taabelige Overtro, at Djævlen, der,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
