Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - A. Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
209
ikke findes paa Teatrets Plakater. Nøjagtigt 2-Aars-Dagen efter hans Debut,
21 April 81, flk han sin anden Rolle i Skuespillet Fulvia, vel en Birolle, men
dog altid stor nok til at lade høre de mange, det danske Sprog uvedkommende
Sch-Lyd, der klæbede, og for den Sags Skyld endnu den Dag i Dag klæber,
ved hans Tale.
Atter varede det en rum Tid, inden der faldt en Rolle af til Hr. Foss,
det skete først Nytaarsdag 1882, men fra den Tid af har han Foden saa sikkert
indenfor Skuespillets Dør, at enhver Tanke om at vippe ham udenfor er
formastelig Allerede 8 Dage ind i Januar 82 faar han i Den Fremmede en
stor Replik at fremsige, og inden Aaret 1882 er løbet til Ende, betror Teatret
ham i Begyndelsen af næste Sæson, den !9de Novbr., uden Blusel Theseus i
En Skærsommernatsdrøm, det egentlige Centrum i Stykket, en Bolle, til
hvilken man ved dets Fremkomst havde Vilh. Wiehe-, senere i samme
Teater-aar (18 Januar) følger foruden mange smaa Roller Prinsen af Marokko i
Købmanden i Venedig, der kræver en fuldendt Deklamator. I næste Sæson
naar Hr. Fos« saa frem til Aanden i Shakespeares Hamlet; enhver Kommentar
hertil er overflødig.
Muligvis kunde man have troet, at hermed havde vor Helt naaet sin
Banes Kulmination, og at det fra nu af vilde gaa, maaske endog rask ned ad
Bakke, men intet mindre er sket, Hr. Foss har i de paafølgende Teateraar
fuldt ud hævdet sin Plads, som en Fortegnelse over hans Hovedroller vil vise.
1884—85 bringer ham Molvik i Vildanden, 1885—86 Madsen i Genboerne
og Jakob Baadsmand i Sparekassen, tidligere spillet af Phister, 1886 - 87
føjer Gert Bundtmager i Den politiske Kandestøber, en af Rosenkildernes
berømte Boller, til Hr. Foss’s Repertoire, og fra sidste Sæson 1887— 88 kan
han pege paa en rig Høst: Cloten i Cymbeline, Johan Wiehes Glansrolle,
dtn rædde Jæger i Elverhøj, Hr. Schrams Speciale, og Jesper Ridefoged i
Erasmus Montanus, tidligere spillet af Kr. Mantzius.
Indeværende Sæson, der af Skuespilroller endnu kun havde bragt Hr. Foss
én: nemlig Officeren i Det lykkelige Skibbrud, har tydeligt betegnet den
Stilling, han indtager i den Kunstart, han egentlig tilhører, nemlig Operaen.
Det blev ham saaledes overdraget at dublere Hr. Simonsens Rolle i Operaen
Romeo og Julie: Mercutio, men Rollens eneste Arie, Mab-Arien, maatte han
lade ude. Altsaa Hr. Foss magter ikke i Operaen at dublere et Parti, medens
hau i Skuespillet bar et Repertoire, der tæller Roller, som tidligere er spillet
af saa vidt forskellige Kunstnere som Vilh. Wiehe, Rosenkilderne, Kr. Mantzius,
Johan Wiehe, Phister og Schram. Ingen, absolut ingen af det kgl. Teaters
virkelige Skuespillere har saa rummeligt et Repertoire, som Hr. Foss: hvad
Bredrene Poulsen har spillet er ensartet mod det.
Det ødelæggende ved Hr. Foss’s omfattende Virksomhed i Skuespillet er
ikke, at den enkelte Rolle faar en slet Udførelse, det fik endda være, skønt det
bliver mindre undskyldeligt, naar det gaar ret ofte paa, nej Faren for den
danske Skuespilkunst ved Hr. Foss’s store Repertoire ligger deri, at Fordringerne
nedstemmes, man véd, at Hr. Foss i dramatiske Ævner rangerer lige med en
almindelig Statist, og derfor, slumper han en Gang imellem til at yde noget,
der ikke er saa helt daarligt, siger man til sig selv: det var slet ikke saa
ilde, og Hr. Foss roses; men herved lider den danske Skueplads’s Værdighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
