Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterbrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Teaterindtryk.
Komiske Digtere fristes let til at blive konservative. Det
store Publikum, Massen af Menneskene, lever paa Tradition og
Rutine. De er saa vante til aarhundredgamle Former, at de synes,
at, da det altid har været saadan, maa det være saadan, det kan
ikke blive anderledes. Det gamle er sikkert, det ny er usikkert
Det ny har ingen Form, men søger efter en Form, og den Hane,
der staar paa sin egen Mødding har let ved at le ad omstrejfende
Eksistenser. Alt nyt kan ved sin Famlen, ved sin utaalmodige
Paatrængenhed, ved sin altfor vrede Satire eller altfor patetiske
Trods let blive grinagtigt.
Aristofanes fandt Stof nok til Satire over de ny Tanker,
som blev baarne frem af Sokrates, Tanker, som passede saa lidt
med den naive Tro paa de gamle Stats- og Religionsformer, som
Aristofanes mente havde frelst Landet under Perserkrigene. Han
staar fast paa Jorden, mener han, mens Sokrates hænger i en
Kurv mellem Skyerne. Han, Digteren, er en elegant, en paa
konservativ — aandsaristokratisk — Grund sig sikkert bevægende
Mand. Den fattige Tænker gaar sjofelt klædt. I den »Tænkebænk«,
som Digteren lader ham lægge sine Disciple paa, for at de kan
udgrunde Tilværelsens Problemer, er der fuldt af Væggetøj. Den
filosofisk dannede, af de ny Ideer befængte Evripides, der søger
at gøre Tragediens Figurer fra Typer til Individer, som begynder
at ane Kvindens Psykologi, som mener, at den individuelle, selv
den rent legemlige Lidelse kan rummes af Poesien, blev for
Aristofanes en kvindekær, spidsfindig, ordvælgende Laps. I
»Lysi-strate«, i »Ekkesiazuserne«, i »Thermoforiazuserne« haaner han
ubarmhjærtig det opdukkende Kvindespørgsmaal.
Holberg er mere Fremskridtsmand, Moliére ogsaa. Dog
holder Moliére med den gamle Herre i »Les femmes savantes*,
som mener, at en Kone skal passe sin Suppegryde fremfor alt
andet, og Digteren tvinger os til at give ham Ret, fordi Konens,
Søsterens og den ældste Datters Emancipationsforsøg ere saa
latterlige. En Franskmand paa Ludvig XlVdes Tid maatte stille
sig parodierende lige overfor Kvindespørgsmaalet, saaledes som
det var kommet frem i Hotel Rambouillets Kredse, hvor Skaberi
og Manierisme laa over Stuerne.
Holberg er liberal i Kvindespørgsmaalet. Maaske fordi han
var en mere tør, mere rationel Natur end Moliére, mindre sanselig,
lidet forfaren i det erotiske. Men Erasmus Montanus maa han
stille frem i det ubarmhjærtigste Komiklys fra Rampen, fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
