Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterbrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teaterindtryk.
213
hans ny Ideer er umodne, og fordi han bruger dem til
Viglig-mageri og bralrer dem ud i en Kreds, som Studentens sunde
Forstand, hvis han havde haft den, maatte have vist ham var
aldeles uimodtagelig — hvorfor den sande Tro paa Bjærget paa
en Maade gaar sejerrig ud af Kampen mod det kopernikanske System.
Digterne havde Ret —- æstetisk set. Poul Møller har i
en Afhandling, hvis nøjagtige Titel jeg ikke husker, trukket nogle
interessante psykologiske Linjer og tegnet Profiler af ny Ideers
Trompetere. Det er disse Erasmi Montani, der har fuldkommen
Ret i, hvad de siger, men som skraaler deres ikke selverhvervede
Tanker ud paa urette Tid og Sted, hvem det er om at gøre, at
de selv, ikke Tankerne faar Ret. Og hvem har ikke i vor Tid
kendt Demokrater, som ved bred Fraseologi har traadt ædle Ideer
saa flade, at man i det Øjeblik, man hører dem, faar Lyst til at
blive konservativ? Man tillægger jo Grundtvig den Ytring, efter
at han havde læst en Tilhængers Trivialisering af sine Ideer:
Gud ske Lov, at jeg ikke er Grundtvigianer!
Betten til Skilsmisse, som George Sand allerede kæmpede
for, staar, trods alt, stejlt op mod Vedtægter og Fordomme i et
gammelt katolsk Land. Frisindede Kvinder med mere Fantasi
end Forstand, ere vel sagtens blevne berusede af denne Frihed,
har overdrevet Ulæmperne, som knytte sig til ethvert Ægteskab,
selv det heldigst ordnede, og fundet, at de maatte være med
i Fremskridtet.
Al den Komik, som umodne Fremtidsmennesker yde, er
her bleven benyttet i et Stykke uden dybere Karaktertegning,
uden Psykologi, uden Alvor, men med en glimrende Dialog, vittig
i hver Replik, en Dialog, som er et Resultat af en gammel, sikker
Tradition, af en national dramatisk Ævne. Det er en utrolig
Rutine, der skaber de mange Komedier her, som yder Teatrene
dagligt Brød. Det var en udmærket Præstation fra de spillendes Side.
Alexandre Dumas fils fandt den rige eller fattige æventyrlige
fremmede Mand eller Kvinde, der kommer til Paris for enten at
spille en Rolle i Kraft af sin Formue eller for at tiljobre eller
tilgifte sig en Formue. Man kender »L’étrangére« og »Affaire
Clémenceau«, Sardous »Dora« o. s. v. Den fremmede — le eller
la ragiaquouére — er bleven en staaende Teatertype. Der er for
Øjeblikket her i Paris en stor Uvilje mod de fremmede.
Gadedrengene vrænger ad dem; især hvis de hører Ordet »ja«. Den
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
