Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterbrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Teaterindtryk.
Odéon er et meget smukt og stort Teater. Tilskuerpladsen
er vel omtrent saa stor som vort kongelige Teaters. Salen er i
sen Renæssance med rig Forgyldning paa rødt, med kække
Bueslag over Galeri og Scene. Med Hensyn til Gange,
Tilskuerfoyer og Garderobe er det et af Paris’s bedst udstyrede
Skuespilhuse. Man sidder udmærket i »Les fauteuils«. Priserne er
diskrete i dette statsunderstøttede Teater. Det ligger, som man
véd, paa venstre Seinebred, ikke langt fra Palais de Luxembourg,
Senatets Sæde.
Bladene havde udtalt Forargelse over Stykket. Der skal
have været en stærk Meningskamp den første Aften. Jeg tror,
det var tredje Forestilling, jeg saa. Kun en enkelt Pibe, lidt
Hyssen, som aldeles blev overdøvet af Klapperne, baade de betalte
og de frivillige.
Anden Juledag flk Bladenes Forargelse Udtryk i et Møde i
Senatet. Skulde Larmen fra Odéons Sal have kastet skræmmende
Ekko ind i Luxembourgs lange Galerier og lydt som Kanonskud
for Ørene af de ærværdige Patres conscripti i Republikens Overhus?
Odéons Direktør Porel er en frisindet Mand. Han synes
at hylde sit Princip: Naar en berømt Forfatter som Goncourt
leverer et Stykke, saa spilles det paa hans An- og Tilsvar. Paa
ham anvendes der ikke Censur. Hvis han kendte Henrik Ibsens
og Bjørnstjerne Bjørnsons Stykker i god fransk Oversættelse, var
vidende om disse Digteres Betydning, saa vilde han vel forundre
sig over, at Undermaaleres Dom kunde fjærne dem fra en Scene.
Han vilde vist beskedent sige: Overfor slige Genier har Direktør,
Censor og hele Embedshierarkiet at bøje sig i Ydmyghed og tage
deres Smule Forstand fangen under Poesiens Lydighed, gøre stram
Honnør for disse rette Fyrster af Guds Naade. Porel har gjort
saa overfor den nogle og tresindstyveaarige, højt berømte Edmond
de Goncourt.
Man kender fra G. Brandes’s Afhandling Brødrene de
Goncourt, véd, at Jules døde, da han var noget oppe i Trediverne,
uden endnu at have set Hæderens Stjærne straale over Navnet
Goncourt. Brødrene vare, trods lærde kulturhistoriske Arbejder
i den klareste, mest klassiske Fremstilling, blevne overdængede
med Smuds fra de selvsikre Haners Mødding, fordi de stræbte
efter i deres Romaner at fremstille Sandheden isdens Nøgenhed,
ubarmhjærtigt, hensynsløst. De havde et melankolsk Grundsyn
paa Livet. Da Jules var død, blev den moderne Strømning saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
