Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterbrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teaterindtryk.
221
rørt, men efter at have kysset Germinie gør han et Par Dansetrin,
som han vilde sige: Tro ikke, jeg gaar i Tøjet og bliver rørt —
nej jeg er s’gu altfor overlegen.
Af Hovedrollerne er der endnu den gamle Frøken de
Varan-deuil, i Romanen en mesterlig gjort Skikkelse. Men i Komedien,
hvor hendes Fortid ikke, som i Romanen kan belyses og forklares,
forstaar man lige saa lidt hende som Germinie — det er »disjecta
membra«, Helheden er sprængt i Brudstykker.
Fremstillerinden Madame Crosniers Skikkelse lignede heller
ikke Frøkenens i Fortællingen, ti Kunstnerinden er en høj, førladen
Dame. Men det var talentfuldt gjort. Allerede første Scene, hvor
den gamle, adelig fødte Dame nusler om mellem Børnene i den
tarvelige Stue, gav det rette Anslag. Det er Stykkets Fejl, at
man ikke ser Frøken de Varandeuil nok sammen med sin
Tjæneste-pige til at man kan forstaa det aparte Forhold, der har udviklet
sig mellem dem i Løbet af den lange Aarrække. Karakterudviklingen
fordrer denne Aarrække — og den Illusion kan et Teaterstykke
ikke give, mindst et, som er sammensat af Tableauer i hurtig og
hyppig Veksling, der pisker løs paa Tilskuernes Fantasi i Stedet
for at holde lidt paa den.
Resten er Bifigurer, der alle traadte frem i tydeligt Relief.
Iscenesættelsen var som næsten altid paa Teatrene her, fortræffelig.
Scenen ved Barriéren, hvor den »store Adéle« udfolder sig saa
drastisk og giver Anledning til den meste Forargelse over Stykket
ved sine »uartige« Ord, er livagtig, og Festen i Vincennes-Skoven
er et sandt Genrebillede af en Søndag i denne Skov, med spisende,
drikkende, sovende, kurtiserende Grupper under Buske og Træer,
improviserede Dansepartier paa det nedtraadte og gule Græs, saa
enhver, der har set dette Pariser-Smaafolks Søndagsvalfartssted,
genkender det. Endelig Slutningssenen paa Kirkegaarden, hvor
Frøken de Varandeuil i fygende Snevejr leder efter Germinies Grav
mellem de fattige Gravsteder, hvor Lig stoppes ved Siden af Lig,
hvor Kors og Kranse danne et hinanden krydsende Virvar, var af
virkelig gribende Virkning. Alle har da ogsaa været enige i, at
Udførelsen var en Triumf for Odéonteatret.
S. Schandorph.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
