Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Redaktør Vilh. Møller: Darwins Liv og Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231 Darwins Liv og Breve.
Gennem den »teologiske« Frigørelse fjærnedes en Hindring,
som ellers vilde have gjort det umuligt for Darwin at undfange
sin Teori: 1ste Mosebogs Skabelseslære forpligtede ikke længer! Og
mer end dét! Idet endog selve Gudsbegrebet sattes under Diskussion,
fjærnedes tillige en Opfattelse, som — ikke nødvendigt, men
vanemæssigt var og er forbunden med den gængse kristne Guds-Tro.
Det er Opfattelsen af Gud som direkte Frembringer af alle det
organiske Livs Former. I et Brev fra en langt senere Tid (1859)
skriver Darwin med Føje, at »han er overbevist om, da det første
Gang blev eftervist, at Torden og Lyn er Følger af sekundære
Aarsager, har mange beklaget at skulle opgive den Idé, at hvert
Lyn blev frembragt af Guds direkte Haand«. For de kosmiske
Fænomener og for det uorganiskes Fænomener havde Flertallet
af det 19de Aarhundredes kristne dog ophørt at tro, at Gud var den
umiddelbare Aarsag; men med Hensyn til det organiske Livs
Fænomener troede og tror de, at Gud er det. Den gængse kristne
Gudstro var og er vanemæssigt forbunden med Tro paa den
organiske Naturs guddommelige »Planmæssighed«: og med den
kan ingen gennemført Evolutions-Hypotese forliges. Først altsaa
da Darwin var kommen bort — til Stadighed ikke just fra Troen
paa en Gud, men for bestandig fra det gængse Gudsbegreb, først
da var det muligt for ham at tænke sig Arterne dannede ved
den gennem Tilværelseskampen realiserede Udvælgelse af tilfældige
Variationer. Ti saa vel med Ordene »Tilværelseskamp- og
»Kvalitetsvalg« (naturlig Udvælgelse) som med Ordet »tilfældig« skydes en
lang naturlig Aarsagsrække ind mellem Fænomenerne og Gud, —
med Ordet »Tilfælde« jo endog en saa lang, at Menneskeøjet
ikke mægter at forfølge mer end dens alleryderste Led . . .
. . . Maaske ét Forhold endnu bør drages frem til Forklaring
af «Darwinismens« Tilblivelse. — Der er ikke i Darwins Breve og
Optegnelser nogen ligefrem Tilkendegivelse om, af hvad Stemning
hans rationalistiske Kritik blev født. Men saa ofte han tvivlede
om en Guds Tilværelse (og længere end til Tvivl gik han aldrig,
end ikke naar han gik yderligst!), — bestandig støttede han sig
til denne, og kun til denne Indvending: »der er saa megen Lidelse
i Verden!« Dét maa have været det oprindeligste og dybeste
Vantrosmotiv i hans Bevidsthed. Hans sensible Medfølelse med
alt lidende gav ligesom Materialet til dette Vaaben i Kampen med
Gud; hans Sygelighed og hans før Hjemkomsten trætte, efter
Hjemkomsten arrige Lede ved Forholdene smedede Vaabnet. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
