Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Redaktør Vilh. Møller: Darwins Liv og Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239 Darwins Liv og Breve.
Vennerne livede Gang paa Gang op i ham de Ævner til at holde
af, til at undre sig og beundre, som i Videnskabens Tjæneste førte
ham fra Iagttagelse til Iagttagelse og fra Opdagelse til Opdagelse.
Og ikke nok dérmed! de fyldte ham tillige med Lykken ved at
vide sig afholdt, og de styrkede hans Tro paa sig selv. Der er
et rørende Brev til den af hans Venner, som stod hans Hjærte
nærmest, Botanikeren Hooker, han, der var »saa honnet, saa
aaben og saa beskeden«, og som havde »et saa roligt, velvilligt
og intellektuelt Ansigt«. I det Brev fortæller Darwin, at han først
havde faaet officiel Meddelelse om en videnskabelig Æresbevisning,
og den havde ladet ham fuldstændig ligegyldig; men saa kom
Hookers Brev derom: »og saa stor er Virkningen af Varme,
Venskab, Velvilje, at nøjagtigt den samme Kendsgerning, meddelt
som De gjorde det, fik mig til at blusse af Glæde, saa mit Hjærte
bankede stærkt«. Eller tag et andet Brev til Hooker: »Deres
Venlighed og Hengivenhed skaffede mig Taarer i Øjnene. Lad
Folk snakke længe nok om Berømmelse, Ære, Fornøjelse,
Velhavenhed: det er ikke andet end Smuds altsammen i
Sammenligning med hjærtelig Hengivenhed«. Saa meget var Venskabet i
hans Liv. Og hvad var ham saa ikke dét, at de kæreste af hans
Venner sluttede sig til hans Anskuelser! I »Darwinismens« første
Tid, da Folk gik den med et Skuldertræk forbi, eller siden hen,
da man i zelotisk Iver søgte at lægge den for Had, da plejede
Darwin i sine Breve at anlægge Navnefortegnelser over dem, som
var paa hans Parti. Først var der nok kun 3, saa blev der
4 — 5 — en halv Snes. Men med disse tre og med denne halve
Snes bag sig følte Darwin sig tryg. Hvad saa dygtige og
sandhedskærlige Mænd havde anerkendt, det maatte have noget af
den sande Sandhed i sig! Det laa ikke til ham hverken at tænke
eller at tale som en Posør: ellers vilde han vel have tænkt og
sagt, at med den Hær skulde hans Anskuelser »erobre Verden«.
Men han havde dog noget saadant paa Følelsen, — og den
Følelse har bidraget sit til at holde hans Ro og hans
Arbejdslyst oppe.
Naturligvis kom saa åndet til. Det f. Eks., at hans Bøger
blev solgt og vakte Opsigt, fik vist adskilligt at sige: i det mindste
spores der, efter at »Arternes Oprindelse« hurtigt er blevet
udsolgt, en paafaldende Fart og Energi i hans Breve, som om han
nu førte sig frejdigere og spændstigere. Men det nære paavirker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
