Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Redaktør Vilh. Møller: Darwins Liv og Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
Darwins Liv og Breve.
at den skal lære én at se ogsaa hans videnskabelige Gerninger
som en Slags Afspejlinger af ham selv og hans Forhold. Noget
i den Retning giver vel Darwins Breve, og noget giver hans Søns
Indledninger1). Men ved en rigeligere Aftrykken af D.’s Notitsbøger
kunde man saare let have givet noget langt mere og langt
værdifuldere.
De store Grundtræk i Darwins Forskerfysiognomi, og
som man atter og atter bliver opmærksom paa under Læsningen
af hans mange Brevehvoraf kun en fire, fem Stykker ikke
omhandler videnskabelige Æmner, — det er væsentlig dem, som
ovenfor udledtes af Brevene og Dagbogen fra Beagle-Rejsen. Først
dét, som sammenstilledes med Sansernes Hyperæsthesi hos de
nervøse, nemlig hans forunderligt skærpede Blik for det smaa.
Med Rette turde han kalde sig selv »en ren Millionær paa
forunderlige og mærkværdige smaa Fakta«. — Saa er der hans
Vakthed, hans altid vaagne Interesse for alt. Naar andre er
stærkt optagne af en Ting, er det jo gærne, ligesom deres »Sjæls
Øje« fik Skyklapper paa og ikke kunde se andet end netop dette
ene. Darwin derimod — han sidder f. Eks. i Sommeren 63, midt under
en hidsig Kamp om Udviklingslæren, og skriver betagen løs paa
sin »Dyrs og Planters Varieren«: og saa faar Hooker pludselig en
skøn Dag en Epistel fra ham om »en lille Kendsgerning, der bar
overrasket ham«, nemlig at en Plante i hans Arbejdsværelse ruller
bestandig sine smaa Grene op og ud igen. — Endelig hans
umættelige Lyst til at eksperimentere, hans Spørgesyge overfor Naturen,
og hans mærkelige Greb paa at stille sine Spørgsmaal paa den
nemmeste, den mest praktiske Maade. Det er et rent digterisk
Talent hos ham, et Udslag af hans Indbildningskraft, — der da ogsaa
var saa levende, at naar han læste i en Rejsebeskrivelse om Gang
over slemme Broer, fik han »en fortvivlet ubehagelig Følelse«, og
han »blev angest« under Skildringen af en Snestorm. ...
Altsammen voksede det naturligvis ved den stadige Øvelse, og alt
bares det oppe af en nervøs Konstitution, der var som Fyr og
Flamme sammen med sindig Stædighed. Man ser, hvordan han,
formelig som en Buldog, bider sig fast i sine Æmner og ikke
’) Der oplyses bl. a., at Darwin kun brugte faa og simple Instrumenter,
samt at han havde en blind Tillid til Instrumenter, saa han ikke selv
faldt paa at undersøge, om f. Eks. en Maalestok var nøjagtig inddelt.
Han angav ogsaa ,Tommer omsat i Millimetre" efter en gammel Bog,
hvis Angivefser viste sig at være ukorrekte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
