- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
248

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Herman Bang: Kærlighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

248

Kærlighed.

— Og da vi skiltes, troede jeg endnu, at .... Elskov
var Had.

Min Veninde taug. og man hørte i det store Landskab kun
Flodens Sang og Hjordenes Klokker.

Saa talte hun igen:

— Men vi har mødtes en Gang et Steds, hvor jeg sang.
Det var i Norden. Han spillede i Orkestret og var blevet stor
og plump.

— Og dog lod jeg ham kalde, jeg––op fra sit Orkester,

sagde, det var en gammel Kammerat, stod foran ham igen som
ved Porten til den engelske Have:

— Er De her?, spurgte jeg blot og kunde næppe tale.

— Ja, jeg er her, svarede han, og han saa hjælpeløs paa
mine Diamanter fra St. Petersborg og min gyldne Kappe, Gaven
fra Magnaterne i Pest — hjælpeløs som jeg paa ham:

— Vi elskede ikke mer.

— Men i denne Time — og hun krammede, min Veninde,
Hænderne om sin Kaabe — gav jeg mit Alt for en Stund paa
min Bænk i den engelske Have, mit Liv for at naa ham en eneste
Dag, min florentinske Georg ....

Dæmpet lød Flodens Sang, paa Bjærgene glimtede Sneen.
Efteraarsroserne stod ved vor Fod — uden Duft:

— Men kunde jeg blot male hans Skønhed, hviskede hun
stille igen.

Langt saå vi ud over Dalen og vendte tilbage, til Gæsterne
i hendes Slot.

II.

— Det var i Kaukasus, fortalte min Veninde, mens vi sad
i den persiske Sal, paa Slottet, alene, og Vasili havde fyldt de
glødende Kummer med den russiske Røgelse.

— Vi var kommet derhen gennem »Passernes« evige Sne,
hvor Døden truer. Lavinernes sorte Flag hang tæt over de
stejlende Heste.

— I Faareskindspelse kom »Fyrsterne« til Koncert. Tyve
Rubler lagde hver paa Iudgangsbordet. Bifaldet var Gulvslag
med deres vældige Stokke.

— Var Koncerten forbi, bad de os næste Dag at spille igen.
Og atter kom Rublerne frem af de Faareskindspelse — ti Dage
spillede vi for »Fyrsterne«, Dag efter Dag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free