Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Kaptajn J. Westrup: 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie I. (Den officielle Krigshistories sene Fremkomst. — Preussiske Konfliktsforhold før Krigen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255 - 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie.
Udviklingen af virkelig Krigsdygtighed at gennemføre en
Tjæneste-orden, der virkningsfuldt lagde Ansvarets Pligt og Ret paa ethvert
enkelt, selv det laveste Trin af den lange hierarkiske Stige.
Lykkedes ham var det endelig, i Kraft af et virkeligt stort
Grundsyn — som ingen, end ikke en saa brændende Fjende som
Gambetla har kunnet nægte sin Anerkendelse — ved store og
simple Maksimer og ypperlige Anordninger at forme for
Militærstanden en Art Konstitution, der tillod den i en Ridderordens
Aand selv at styre sin egen Udvikling, udøvende en betydelig
Indflydelse paa Beskaffenheden af sin Tilgang og, ved sin
æres-retlige og øvrige militærretlige Kompetence, en ikke mindre
betydelig paa sin Afgang.
Da Vilhelm I i Efteraaret 1858 definitivt overtog Regeringen
som Prinsregent, var denne Genfødelsesproces fuldbragt; hin Stand
af brutale og bornerte Soldaterdressører, som i Fr. Wilhelm III’s
sidste Aar havde ægget Befolkningernes ringeagtende Uvilje, ja
vel endog bevirket, at mangen rejsende fra nær og fjærn muligt
undgik »Kasemebyen ved Spree«, var da bleven forvandlet til den
Befalingsmandsstand, hvis Bedrifter i de kommende Aar ’skulde
fylde Verden med Beundring. — For saa vidt stod altsaa allerede
i 1859 den Hær fuldt færdig, som nu af hele Europa betragtes
som en Mønsterhær; — men dens rent organisatoriske
Genfødelse stod tilbage. Hvor paatrængende nødvendig end denne var,
mødte den imidlertid parlamentarisk Modstand af en Styrke, som
vanskeligt vilde kunne forklares, naar ikke Blikket er rettet paa
de her berørte Forhold.
Denne store indre Forvandling, der var foregaaet saa helt
indenfor Hærinstitutionens Grænsser, havde, som rimeligt var, ikke
kunnet tiltrække sig videre Opmærksomhed udenfor disse, ikke
blot ikke i Udlandet (man genkalde sig f. Eks. vore indlevede,
urigtige Opfattelser her hjemme), men end ikke imellem Hjemlandets
egne Befolkninger. Den Blanding af Uvilje og Ringeagt, hvormed
disse endnu i Begyndelsen af Fyrrerne havde ledsaget hint lige
saa anmassende som uhæderkronede Soldatervæsen, havde ikke
væsentligt kunnet tabe sig. Hærens Optræden imod de politiske
Bevægelser i Berlin, Dresden og Baden havde lige saa lidt egnet
sag til at tilintetgøre disse Følelser, som dens eneste Optræden
imod regulære Tropper: dens i Haanlatter druknede Opmarche i
Hessen, der førte til Ollmützer Ydmygelsen. Men dernæst maatte
under det skarpt reaktionære Manteuffelske Regimente, der affødtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
