Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Kaptajn J. Westrup: 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie I. (Den officielle Krigshistories sene Fremkomst. — Preussiske Konfliktsforhold før Krigen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 - 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie.
af denne bedrøvelige Ollmützer Situation og holdt sig lige til
Wilhelm I.s Regeringstiltrædelse, dette spændte og mistillidsfulde
Syn paa Hæren naturligen farves af Frygt for mulige
Voldshandlinger ved dens Hjælp. Og da endelig i 1862 Rygtet mældte,
at Kongen havde kaldt Otto v. Bismarck Schønhausen tilbage
fra Frankrig for at overtage Regeringens Førelse, brød denne Frygt
ud i lyse Luer. Det var ikke længere imod ham som den
»burschikose Junker« og »hule Renommist« at Pressen buldrede,
men den kaldte til Vaaben imod ham som »Napoleonforguderen«
og »Stadødelæggeren«!
Lad det straks være tilføjet, at det aldeles ubegrundede i
Mistanken om, at Bismarck skulde være udset til at genopføre
Napoleon III.s »Coup af 2 December« i Berlin, fremgaar lige saa
klart af det store Program for Preussens politiske Styrelse (se
pag. 262) han allerede tidligere havde udarbejdet, som af hans
senere Afslutning af Konfliktperioden — men hint Program var
for de politiske Partier lige saa ukendt som denné fremtidige
Afslutning selvfølgelig var det. Denne Mistanke kunde derfor leve
og virke imod Hæren saavel som imod ham »de feudales
Hovedanfører og Typen paa den Uniformen under Kjolen skjulende
preussiske Statsmand«.
I Aaret 1859 havde imidlertid de mægtige Skyer, der
samlede sig paa den sydlige Horizont, uventet givet de preussiske
Hærorganisationer Vind i Sejlene. Den østerrigsk-fransk-italienske
Krig brød ud og Varetagelsen af Preussens eller — efter fleres
Opfattelse — Tysklands Interesser krævede en storartet
Mobilisering, hvilken bevilgedes af Kamrene. I Overensstemmelse med
den allerede udarbejdede Plan for Hærens Reorganisation udførtes
nu denne Mobilisering, ved hvilken der formeredes noget over
Hundrede nye Batailloner og henved et Halvthundrede Eskadroner
m. m. Og paa den følgende Landdag (Febr. 1860) forelagde
Regeringen dernéest to Lovudkast. Det ene af disse forlangte,
under Henvisning til den europæiske Situations vedvarende
Uoverskuelighed, Bevilling til Nyformationernes Opretholdelse for et
Aar. Det andet, den saakaldte Militærnovelle, foreslog en
Reorganisation a£. Hæren, hvorved denne bragtes op til en
Freds-styrke henved halvanden Gang saa stor som den bestaaende
(213000 Mand mod löOOOO), samt en Omordning af Værnepligten,
hvorved Tjænestetiden i den staaende Hær udvidedes medens den
indskrænkedes i Landeværnet og medens den aktive Tjæneste ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
