Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Kaptajn J. Westrup: 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie I. (Den officielle Krigshistories sene Fremkomst. — Preussiske Konfliktsforhold før Krigen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259 - 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie.
tH Kaos; det vilde være intet mindre end Preussens Afvæbning
paa et Tidspunkt, da Konfliktstilstanden i det tyske Forbund var
strammet paa en Maade, der ikke gav den indre Konflikt
synderligt efter i Spænding. At gøre Statskup var paa den anden Side
lige saa umuligt; ti kunde end ganske vist den miskendte,
kampberedte og tilsidesatte Hær hertil yde et lige saa hurtigt og kraftigt
som næppe helt uvilligt virkende Middel, saasom den ikke var
edfæstet paa Forfatningen, saa maatte Vilhelm I, der lige saa
uforbeholdent som offentligt havde aflagt sin Ed paa denne,
betragte en saadan Udvej som værende udenfor al Diskussion1).
II.
Bismarcks Program.
Det var paa dette Tidspunkt, da Kongen efter tre Aars
Forsøg med Ministerier af alle brugbare Fraktioner — »den nye
’) Disse Edfæs’.elsesforhold have deres ganske ejendommelige Historie,
som vel kun til Dels turde være bekendt. — For Hærens Vedkommende
turde det være af Interesse at erindre følgende Hovedtræk af denne:
Patentet af 5 Decbr. 1848, ved hvilket Fr. Wilhelm IV. indkaldte
Landdagen til Revision af Regeringens Forfatnings-Dokument, erklærede:
»Umiddelbart efter Revisionens Fuldendelse ville Vi foranledige den af
Os lovede Edfæstelse af Hæren paa Forfatningen«. Men under de
paafølgende Revisionsforhandlinger satte Hærens Repræsentanter i begge
Kamrene (General v. Reyber, v. Voigt-Bhetz, v. Canitz m. fl.) med
Krigsminister v. Strotha i Spidsen sig paa det kraftigste imod Indfrielsen af
dette Løfte. Som Indvending imod Hærens Edfæstelse anførtes navnlig
dens »Forfatningsstridighed«, fordi den stred imod Art 38: Hæren maa
ikke raadslaa, og Art 46: Kongen fører Overbefalingen over Hæren.
Og i Kraft af denne Motivering vedtoges det da, ikke blot at lade
Fordringen paa Hærens Edfæstelse falde, men udtrykkeligt at indføre i
Forfatningen (Art 108): »Hæren tages ikke i Ed«.
For Kongens Vedkommende maa man vel sondre mellem de
Forhold, hvorunder Wilhelm I og hans Ministre virkede, og dem, under
hvilke Fr. Wilhelm IV i hele 8 Aar (1850—58) havde bevaret Manteuffels
forfatningsangribende Regimente. Fr Wilhelm IV havde nemlig vel
d. 6 Febr, 1850 aflagt Forfatningseden, men med et vist tilføjet Forbehold
sigtende til den mangelfulde Fyldestgørelse af hans forudgaaende Budskab
af 7 Januar. Og saa længe Wilhelm I regerede som Stedfortræder for
den syge Konge (Oct. 1857—Octb: 1858), gik det paa sammes Konto, med
samme Ministerium og uden Edsaflæggelse; men da han som Prinsregent
overtog Regeringen i eget Navn, aflagde han sin personlige Iki paa
Landdagens Møde af 26 Oktb. og foretog et Systemskifte ved Udnævnelsen af
»den nye Æras« Ministerium.
Tilskueren. 1889. I’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
