Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Kaptajn J. Westrup: 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie I. (Den officielle Krigshistories sene Fremkomst. — Preussiske Konfliktsforhold før Krigen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265 - 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie.
»paa den Kendsgerning, at Preussen tog Forspringet i alle
Ret-»ninger af statslig Udvikling, og at alt, hvad der var specifikt
»preussisk, blev erkendt for mønsterværdigt i de øvrige
Forbunds-»stater og efter Ævne tilstræbt. — Denne Udviklingsgangs
hovedgulds Fart i den revolutionære Tid og de tyske Regeringers
»derved vakte Mistro har nødvendigvis havt til Følge en stærk
»Tilbagegang i dette Opsving af den preussiske Indflydelse. Og
»den Svækkelse, som den før 1848 saa mægtige offentlige Mening
»har lidt ved Bevægelsens Tilbageslag, samt Østerrigs nye Optræden
»som Rival, gør det nu til Dags svært atter at indvinde den
Stræk-»ning, Preussen saaledes er sakket agterud paa sin Vej. Ikke desto
»mindre vedbliver denne Vej at være den eneste til at tilbagevinde
»den Stilling, som er Preussen nødvendig for dets Opgaver som
»Stal, og dets Overlegenhed i Midler paa dette Omraade er endnu
»stadig betydelig i Sammenligning med Østerrig og de andre
»tyske Stater«.
»Den Sikkerhed at H. M. Kongen af Preussen vilde vedblive
»at være Herre i Landet, selv om ogsaa den samlede staaende
»Hær blev trukken ud af det, deler ingen anden kontinental Ståt
med Preussen; paa denne beror Muligheden af at kunne træde
»den Udvikling af det offentlige Liv, som stemmer med Nutidens
»Krav, nærmere end andre Stater kunne det. — Den Grad af
»politisk Frihed, som kan tillades uden Skaar i Regeringens
»Autoritet, er i Preussen langt højere end i det øvrige Tyskland.
»Preussen formaar uden Fare at sikre sin Landsrepræsentation
»og sin Presse et friere Spillerum end hidtil, ogsaa med Hensyn
»til rent politiske Spørgsmaal«.
»Før 1848 har Preussen under en næsten uindskrænket
»Regering vidst at vinde og at opretholde Anseelse som Tysklands
»intellektuelle Spidse og vilde ogsaa uafhængigt af sin indre
For-»fatning formaa det samme. Kun er det hertil nødvendigt, at
»dets indre Tilstand er en saadan, at den i Udlandet ikke forstyrrer
»Indtrykket af en samdrægtig Samvirken af alle Landets Organer
»og Kræfter, og at den i det indre ogsaa virkeligt befordrer denne
»Samvirken.«
»Er Preussens nuværende Forfatning en definitiv Indretning,
»saa maa ogsaa Regeringsorganernes fasle Afslutning
(Geschlossen-»heit in sich) og deres Samklang med Repræsentationen opnaas
»i saadan Grad, at Preussens Sum af Kraft ikke delvis brydes ved
»Rivninger i det indre formedelst imod hinanden løbende Strøm-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
