- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
267

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Kaptajn J. Westrup: 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie I. (Den officielle Krigshistories sene Fremkomst. — Preussiske Konfliktsforhold før Krigen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

267 - 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie.



III.

Bismarcks Kampstilling i Forbundskonflikten.

Da Bismarck kom til Magten vare tre til fire Aar
forløbne, siden dette Program for Preussens Fremtidsstorhed var
bleven indsendt; men disse Aar havde, langt fra at svække de
Forbundskalamiteter, der havde fremkaldt det, givet dem en end
pinligere og mere truende Karakter. Havde det Bevismateriale
og den Bevisførelse, Programmet anvendte, ved dets Indsendelse
muligen baaret et vel stærkt Præg af dets Forfatters koncentrerede
Energi, saa havde de mellemliggende Aars Udvikling af Preussens
Forbundsstilling paatrykt det Virkelighedens fulde Præg og
ubetingede Berettigelse.

Efterat Østerrig i 1859 var bleven kastet tilbage i Italien
ved den dyrekøbte Villafranca Fred, hvortil det havde set sig
tvungen ved Preussens mistænkelige Magtudvikling og Overhørighed
af Forbundsdagens østerrig-venlige Opfordringer, havde det svækkede
Kejserrige nemlig søgt Midlet imod sin Afkræftelse og Oprejsning lige
overfor denne sin tvetydige Kollega ved ivrigere end nogensinde
at udvikle og befæste en omfattende Solidaritet imellem sig og de
tyske Mellemstater. Og disse havde nu mere end nogensinde
baade Ævne og Vilje til at imødekomme dets Bestræbelser. Ti
medens Mellemstaternes Koalition havde vundet i bevidst Fasthed
ved den ene tyske Stormagts Svækkelse og den andens systematisk
fremadskredne Isolering, var deres Frygt for Preussen bleven
yderligere styrket ved den demonstrative Begejstring, hvormed den
overalt i Tyskland indflydelsesrige »Nationalvereint ved Vilhelm I.s
Regeringstiltrædelse havde hilset den i Preussen opdukkende »nye
Æra*. Det var derfor lykkedes i Frankfurt mere fuldkomment
end nogensinde tidligere at gennemføre Preussens Majorisering
— for at fastholde dette Bismarcks Yndlingsudtryk. De
forskellige, til Dels særlig betydningsfulde Forslag, Preussen fremsatte,
faldt aldeles virkningsløst til Jorden: saaledes et om Reform af
Forbunds-Hærforfatningen og et andet om Genskabelsen af en
tysk Flaade — sidstnævnte væsenligt paa Grund af Hannovers
Holdning — og da Preussen saa fremsatte sine Principer for en
Reform af selve Forbundsforfatningen, fejedes disse bort af en
Storm af »identiske Noter« fra Østerrig og Mellemstaterne.

Synet af den uhelbredelige Karakter, den preussiske
»Militærkonflikt« hurtigt antog, gjorde dets Modstandere end mere tillids-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free