Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Kaptajn J. Westrup: 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie I. (Den officielle Krigshistories sene Fremkomst. — Preussiske Konfliktsforhold før Krigen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 - 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie.
havde vendt sig hvast imod selve Forbundets Præsidialmagt1),
saaledes havde hans Optræden i Frankfurt været stærkt
bestemmende for Preussens Holdning imod denne Magt i 1859.
Og dernæst havde han under selve den italienske Krig — skøndt
han personlig var »sat til Afkøling ved Newa« — varmt kastet
sit Ord ind for helst straks at afgøre Mellemværendet med
Kejserriget, hvis skrøbelige Forfatning han havde viet et mangeaarigt
Studium. Skulde dette ikke kunne lade sig gøre, saa burde den
første Lejlighed gribes, som urolige Tider maatte afføde. — At
det nu var en virkelig Kapsun, der paalagdes Bismarck ved at
forbyde ham en Krigserklæring imod Østerrig, synes klart nok at
fremgaa af den Række af lidenskabelige Bevægelser, han i Løbet
af det følgende Aar udførte imod Forbunds-Præsidialmagten,
saare vel egnede til at fremkalde Krigens Aabning fra dennes Side.
Straks efter sin Overtagelse af Affærerne traadte han
saaledes med største Kraft op i den da herskende Konflikt
om Forbundsreformen, ved at afgive en Række myndige
Erklæringer til den i Berlin akkrediterede østerrigske Gesandt;
idet han dels leverede ham en skarp Ekstrakt af sine personlige
’) Bismarcks Analyse af den Forhandlingsmetode, den østerrigske
Præsi-dialgesandt Friherre Prokesch v. Osten anvendte ved Forbundsdagen,
turde være at fremhæve som særligt oplysende:
»Den Bo og Lethed, med hvilken Hr. v. Prokesch opstiller falske
»Kendsgerninger eller bestrider rigtige, overtræffer selv mine i denne
»Retning temmelig højtspændte Forventninger og finder sit Supplement
»i den overraskende Grad af Koldblodighed, hvormed han lader en
Gen-»stand falde eller foretager en Frontforandring, saa snart det Falsum, fra
»hvilket han er gaaet ud, uundvigeligt er bleven paavist. I Nødsfald
»dækker han et saadant Tilbagetog med eu Opbrusen af moralsk Harme
»eller med et ofte meget personligt Angreb, ved hvilket han da fører
»Diskussionen ind paa et nyt og forskelligartet Gebet«.
Denne aabenbart med en dyb Kenders Forstaaelse givne Atialyse er
ganske vist ikke mindre karakteristisk for Bismarck end for
Situationen; men hvad der dog gør den særlig skikket til at belyse
Forholdét imellem begge, er Bismarcks Holdning paa et noget senere
Tidspunkt. Den preussiske Regering troede sig nemlig da i Stand til at
bevirke v. Prokeschs Afløsning i Frankfurt, og spurgte Bismarck, om
dette var formaalstjænligt, hvilket denne imidlertid ivrigt benægtede,
idet han gjorde gældende, at til den Forbundspolitik Østerrig drev
ligeoverfor Preussen var v. Prokesch at foretrække fremfor en eventuel
persona grata.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
