- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
272

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Kaptajn J. Westrup: 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie I. (Den officielle Krigshistories sene Fremkomst. — Preussiske Konfliktsforhold før Krigen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

272 - 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie.

østerrigsk Aand og formaaede ogsaa virkelig det overvældende
Flertal af tyske Rigsfyrster til personlig at ville give Møde, for
under Kejser Franz Joseph’s Forsæde at søge de sidste
Vanskeligheder for en saadan fjærnede. Men da saa i August Maaned
denne »Fyrstedag« traadte sammen og virkelig hele Maaneden
igennem førte Reform-Forhandlinger uden nogen som helst
Medvirken af Preussen, hvis Konge Bismarck fik bevæget til trods de
mest indtrængende Anmodninger fra de øvrige Rigsregeringers
Side at holde sig helt borte — saa var Øjeblikket kommet til en
virkningsfuld Udnyttelse af Pressen efter det bismarckske
Program —: i de mest gribende og hojtstemte Toner udmalede hans
Organer, hvilken dyb Forsmædelse det var for Tysklands største,
rent tyske Magt, at dets Skæbne afgjordes uden dennes
Medvirkning og imod dens Protest. Og saa stor Effekt paa »Preusserens
Selvfølelse« ventede Bismarck sig deraf, at han, samtidig med at
Fyrstedagen sluttedes, appellerede til Befolkningerne i det
parlamentariske Konfliktspørgsmaal om de preussiske Rustninger ved
at opløse Deputeretkammeret (3dje Septbr.) og udskrive nye Valg
(Oktober) — hvilke Nyvalg imidlertid ganske skuffede hans
Forventninger og saaledes maatte træde hæmmende i Vejen for hans
videre Aktion for Øjeblikket.

I November indtraf nu Kong Frederik VII.s uventede Død
og fremkaldte et fuldstændigt Omslag — ikke i Bismarcks
Hovedformaal: den østerrigsk-mellemstatlige Koalitions
Ødelæggelse, ti dette beholdt han ufravendt Blikket fæstet paa —
men i den ydre Situation, ved hvis Udnyttelse han skulde naa
dette Formaal, og derfor ogsaa et fuldstændigt Omslag i hans
Politiks ydre Form. — Pludselig præsenterede han nemlig det
overraskede Tyskland dets insulterede Præsidialmagt som sin
»fortræffelige allierede«, med hvem det nu saa ham vandre intimt
afsted Arm i Arm et helt Aar igennem, under den mest kordiale
Afpassen af deres »identiske Skridt« — identiske baade i
diplomatisk og militær og ikke mindst i forbundspolitisk Henseende —
men unægtelig tillige under en omhyggelig Iagttagelse af, at
ethvert af disse Skridt forøgede Afstanden imellem Wienerkabinettet
og Frankfurterforsamlingen.

Situationen var nemlig ved Fr. VII.s Død bleven følgende.
Paa den første Efterretning om, at den oldenborgske Mandstamme
var uddød i Danmark, havde de samarbejdende Mellem- og
Smaastater (Beust) straks ladet Forbundsdagen deklarere sig fri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free