Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - J. P. Sundbo: Kvindesagen paa Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
Kvindesagen paa Landet. 4
naar de endelig kommer ud, og at de bruger Natten til
allehaande uheldig Morskab, — det er da egentligt ikke noget at
falde i Forundring over. Ti Menneskenaturen er nu én Gang
saadan indrettet, at den kræver i det mindste nogen Frihed og
Hvile fra Arbejdet. Selv det stærkeste Menneske vil sløves baade
aandeligt og legemligt, naar det altid skal vandre i den samme
ensformige Trædemølle.
Der findes de Steder, hvor Pigerne har endnu mindre
Fritid, end her er nævnt. Man kan træffe Piger, som hver
Lørdag maa arbejde uafbrudt fra Kl. 4 Morgen til Kl. 12 næste
Nat, ja undertiden til Kl. 2 Søndag Morgen — altsaa ca. 20 Timer
i et Døgn, og af den Slags Døgn har de mindst et hver Uge
uden nogen anden bestemt Hvile i de andre af Ugens Døgn end
de utilstrækkelige 6 Timers Søvn hver Nat. Hvor der er Børn i
Huset, maa Pigen jo ofte staa op midt om Natten for at passe
dem. Derved maa hun baade døje megen Kulde og miste sin
Søvn, ti i Reglen er Husmoderen raskere til at kalde Pigen op
end til at give hende en anden Hviletid i Stedet.
Men der er dog ogsaa Undtagelser i Retning af bedre
Forhold. Paa Herregaardene har Pigerne i Reglen en bestemt
Fritid. Enkelte Steder kan denne være meget betydelig, idet
Arbejdstiden kun er omtrent 10 Timer. Der er selvfølgelig mange
Herregaarde, hvor Arbejdstiden er længere, men gennemgaaende
har Pigerne betydelig mere Fritid paa Herregaarde end paa
Bøndergaarde. Selskabet er ofte daarligt, og det kan paa mange
andre Maader være uheldigt for en fattig Pige at blive vant til
Herregaardslivet. Men det er forstaaeligt, at hun af Hensyn til
Fritiden foretrækker at tjæne paa en Herregaard. 1
Præste-gaardene har Pigerne som Regel næppe mere bestemt Fritid end
hos Bønderne. Men der er dog nu enkelte Præstefruer, som har
indset, at Pigerne har Ret til nogen Fritid. I en enkelt sjællandsk
Præstegaard har Pigerne for Øjeblikket fri hver Dag fra Kl. 10—
12 Fmd. I den ene af disse Timer giver Fruen dem, der ønsker
det, gratis Undervisning i Musik, og i den-anden Time
underviser Præsten dem i Skrivning. Af den Slags Eksempler finder
man nu vistnok ikke mange, hverken i Præste- eller
Bøndergaarde, men man træffer dog ogsaa undertiden Gaardmandskoner,
som giver deres Piger en bestemt Fritid.
Hvis man ser meget nøje til, vil man vist nok enkelte
Steder paa Landet kunne spore en ganske lille Bevægelse i Ret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
