Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - J. P. Sundbo: Kvindesagen paa Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvindesagen paa Landel.
291
og saa snart Landmænd, Fabrikanter eller andre større
Producenter har haft Uheld, er man ogsaa meget villig til at anbringe
Statshjælp. Kun til Arbejderne falder Smulerne saare sparsomt
fra Statens Bord. Til særlig Beskyttelse for Landarbejderne, som
har de daarligste Kaar, er der siden 1849 næppe kommet en
eneste Lov. Det skulde da være Tyendeloven. Men den maa i
det mindste for Øjeblikket nærmest siges at være en Hæmsko
paa Tyendeklassens Udvikling.
De fleste Mennesker er vel nu paa det rene med, at Staten
skal træde hjælpende til under Arbejdernes Sygdom og Alderdom.
Men naar der er Tale om Kvindesagen, maa man vel nærmest
tænke paa Hjælp under Arbejdet, mens Kvinderne endnu er
arbejdsdygtige. Og her gælder det da først og fremmest om en
lovbefalet Grænse for Arbejdstiden: en fast Arbejdstid og en
bestemt Hviledag.
Det er meget muligt, at alle Tjænestepigerne ikke kan faa
Frihed til samme Tid — noget Arbejde er der jo altid ved et
Hus eller en Gaard. Men naar der blot er en bestemt Hviletid,
gør det ogsaa ligemeget, enten den falder om Formiddagen eller
om Eftermiddagen, og naar de blot faar en bestemt Hviledag, kan
det heller ikke gøre noget, om den en Gang imellem falder paa
en Mandag. Dog maa Tyendet forud vide, hvilken Tid hun skal
have fri. Hovedsagen er, at der bliver en bestemt Hviletid hver
Dag og en bestemt Hviledag hver Uge. Det er, hvad ethvert frit
Menneske maa have Krav paa.
Samfundet har dog for længe siden indset, hvor uheldigt
det er, naar Børn overanstrænges i Fabriker og derfor sat
Grænser for Børnearbejdet. Og rent bortset fra Nødvendigheden
af en bestemt Arbejdstid baade for Mænd og Kvinder, maa det
vel ogsaa af Hensyn til Slægtens Sundhed være nødvendigt at
have en bestemt Arbejdstid for Kvinder. Del kan umuligt være
i Samfundets Interesse, at Kvinderne, som skal føde den næste
Slægt, overanstrænges i Fabriker eller ved groft og uskønt
Markarbejde. Det kan vel heller ikke være til Gavn for Slægten,
at frugtsommelige Kvinder bliver tungsindige ved det Arbejdets
og Fattigdommens Tryk, der hviler paa dem. Der er endvidere
paa Landet en Art Prostitution, som vanskelig lader sig udrydde,
før Kvinderne kommer til at leve under mere menneskelige Kaar
og blive mere selvstændige i økonomisk Henseende.
Tilskueren 1889. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
