Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - A. Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
Strindbergs Forsøgsteater kom endelig efter mnnge og lange
Fødselsveer til Verden Lørdag den 9de Marts paa Dagmarteatret.
Navnet Forsøgsteater fører Tanken hen paa en Scene, hvor den
begyndende dramatiske Forfatter gennem praktiske Forsøg kunde komme til ret
Begribelse af Scenens Fordringer og Tarv, hvor fremdeles den udviklede
dramatiske Forfatter ad samme, den eneste paalidelige Vej kunde undersøge
Virkningen af dette eller hint, hvor endvidere den unge Skuespiller kunde
prave sine Ævner paa store, helst meget forskelligartede Opgaver og gennem
Fald og Sejre naa frem til Kundskab om Rækkevidden af sine
Fremstillings-ævner, men til dette Formaals fulde Opnaaelse kræves ganske sikkert en langt
snævrere Kreds end den, der overværede den første strindbergske Forestilling,
og et Publikum, der ikke med skadefro Latter griber hvert Ord, som paa
nogen Maade kan henføres paa Fremstillerens Mangler. Et Forsøgsteaters
Forestillinger burde have langt mere af Prøvens end af den fuldt færdige
Teaterforestillings Karakter, intet, hverken Stykke eller Spil, burde være
anderledes færdigt end, at det alt kunde kastes paa Baal for af Asken at genopstaa
i en anden og bedre Skikkelse.
Anderledes med det strindbergske Forsøgsteater, ti her forelaa foruden
dets Leders praktiske Teorier ogsaa den første Forestillings oprindelige Program
trykt længe i Forvejen. Men hvilken Nytte vil saa Forfatteren drage af For
søgsteatret? Ja han faar sine Stykker opførte, ja det er allerede store Ting,
men dette sker i den Form, hvori han borte fra Scenen har skrevet dem, de
Ændringer, som Prøverne har gjort ønskelige, kan rettelig ikke foretages af
Hensyn til det trykte Stykke. Men, vil man maaske indvende, om de gennem
Prøver og Forestillinger indvundne praktiske Erfaringer end ikke kommer
dette Stykke til Gode, saa vil de komme det næste til Gode. Lad saa være, at
Forfatteren vil have lært at undgaa denne eller hin Fejl, men skulde det næste
Stykke derfor blive dadelløst i scenisk Henseende. Dette er lidet troligt, da
et Skuespils Fortrin og Fejl først ret viser sig paa Scenen, og Resultatet af
denne Fremgangsmaade, der sjældent eller aldrig retter Fejlene, hvor de findes
men udsætter den indvundne Erfarings Benyttelse til næste Gang, vil altsaa
blive, at Forsøgsteatrets Repertoire vil komme til at foreligge i den Form,
hvori Forfatteren ved sit Skrivebord har udarbejdet sit Skuespil, ikke i den
gennem Scenens Lys ændrede og forbedrede, bedst mulige Form.
Havde nogen troet, at de tekniske Teorier, Strindberg i Fortalen til
Freken Julie har forfægtet, ved Forestillingen vilde blive prøvede, er
vedkommende gaaet bort ganske skuffet, ti intet saadant fandt Sted. Der var nu
først Scenens Form; her havde Strindberg gjort sig til Talsmand for det
usymmetriske, det afskaarne, paavist Fordelen ved en Hjørnedekoration, men
alle de tre Dekorationer, der den Aften fremstilledes paa Teatret, var højst
konventionelle og symmetriske i deres Firkantethed; ej heller i Møblernes
Opstilling fandtes noget mærkbart nyt: ikke saa meget som en eneste Stol med
Ryggen til Tilskuerpladsen. Dernæst har Strindberg fordret Rampen fjærnet;
den bidrager kun til at gøre Skuespillerne fede i Ansigtet og hindrer Udtrykket
i Øjnene, paastaar han, men ved Forestillingen lyste Rampen som ved en
sædvanlig Teaterforestilling, og et Forsøg netop paa dette Punkt havde været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
