Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Figurmaler Karl Madsen: L. A. Ring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L. A. Ring.
305
for skønt og hvad den anser for hæsligt; han maler ikke den
Slags Billeder, der hædres med Gengivelser i »Familje-Journalen«.
Det Hoved, Ring har malt paa den knælende Pige i det nævnte
Billede, vil næppe tilfredsstille de Skønhedsdyrkere, der ikke
erkender, at deres Gudinde har en sand Proteus-Natur og viser sig
i en ganske anden Form hos van Eyck og hos Rembrandt end
hos Rafael. Det Hoved forekommer mig at være Billedets
interessanteste og bedste Del.
Naar Kompositionens Stil her minder om Bretons Billeder,
saa er det dog ikke om dem, hvor Maleren er ejendommeligst
og mest sig selv, men om dem, hvor han har søgt at tilpasse
nogle af Millets store Egenskaber efter sin egen blide
Kunstnernatur. Aabenbart har ogsaa Millet, den største Mester blandt
alle Bondelivsmalere fra Fortid og Nutid, haft en større Indflydelse
paa Rings Kunst end nogen anden Kunstner. Der er i Rings
Kunst en vis Higen mod Storhed og Simpelhed, der sikkert er en
hans Kunstnernatur medfødt Egenskab, men som dog er bleven
udviklet og støttet ved det Kendskab, han gennem Gengivelser
bar faaet til Millets Værker; Rings Rejser ud i Verden er
hidindtil ikke gaaet længere end til Jylland. — Det Billede, som
Ring kalder Aften og som viser en stakkels Kone, der udmattet
er sunken sammen paa en Vejkant, medens Solen er gaaet ned
bag fjærne Marker, og Døden i Skumringen svæver frem foran
graa Skyer som en Skygge mellem Skygger, passer ganske ind i
Millets Opfattelse af Landalmuens triste Vilkaar og anslaar de
samme højtidelige, vemodigt gribende Akkorder, vi kender fra
Billeder, han har malt. Ring havde maaske næppe haft fornøden
at understrege sin Tanke ved at mane Døden frem. En Maler
mente, at Billedet med Døden som eneste Figur i det
stemningsfulde Aftenlandskab vilde have virket overordentlig poesirigt. Det
vilde dog være et skammeligt Barbari at fjærne Konen, hun er
udmærket, i øvrigt snarere noget Hammershøjsk, end Milletsk.
Paa Kunstforeningens Udstilling fandtes et Landskabsstudie til
Billedet, hvor Aftenens Poesi maaske var endnu smukkere gengiven
end paa selve Billedet, til hvilket Ring havde benyttet et andet
og mere storladent landskabeligt Motiv.
Rings store Billede 1 Høst bærer ogsaa tydeligt nok
Vidnesbyrd om Paavirkning fra Millet. Det store Format for det
enkle Motiv viser, at Ring her har villet male et monumentalt
Billede af Bondekarlen, Markarbejderon. Han er her kommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
