Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Figurmaler Karl Madsen: L. A. Ring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L. A. Ring. 309
mellem hans Billeder fra Landet, — maaske er det dog vanskeligt
nok at nævne Navne paa Kunstnere, der har givet Æmner fra
den fattige Hovedstadsbefolknings Liv en mere alvorlig og
dybtgaaende Behandling end Ring i et Par enkelte Billeder. —
Paa Bings Synderegister er der foruden Tegnefejlene og
Kejtetheden endnu en væsentlig Post at opføre, næsten den værste.
Hans Billeder kan undertiden bære Præget af en underlig Sløjhed,
af en Arbejden med halv Kraft; der er saaledes Smaalandskaber
med overordentlig fint og smukt opfattede Motiver, der synes
malte halvt i Søvne. Men en Kunstner kan aldrig være vaagen
nok og aldrig arbejde med for stort et Opbud af sine Kræfter, og
Rings kunstneriske Fremtid er vel nok i væsentlig Grad betinget
af, hvor megen Energi hans Billeder kommer til at rumme.
Ring hører ikke alene til de gode Kunstnere, han hører til
de sjældne. Har vi en Smule Talent og en god Taalmodighed,
saa vil mange af os kunne drive det til at male en net
Landskabs-bid, et tækkeligt Nature morte, en Stue eller en Figur, behandlet
som Nature morte. Det er forholdsvis faa Kunstnere nu til Dags,
der har større og vigtigere Ting paa Hjærte, det er kun yderst
faa, der har noget saa væsentlig nyt og betydningsfuldt at sige
os som Ring. Vi vil ikke oftere kunne narres af overfladiske
Billeder fra den Verden, hvor han er hjemmevant og som han
fremstiller for os med saa mandig en Sandhedskærlighed, saa
hellig en Enfold og Ærlighed, saa dyb en Foragt for at behage
ved Løgn. Man har dumt bebrejdet ham en Forkærlighed for det
hæslige. En taagettænkende Romantiker kan maaské nok falde
paa at spørge, om han ogsaa har Hjærtet paa det rette Sted;
viser han os ikke Fattigfolks Grimhed, Elendighed og Smuds?
Der hører ikke Hjærte til for at glædes over Dukker, man selv
har pyntet, for at finde Smag i Retter, man selv har krydret.
Men der hører Hjærte til for at elske Virkelighedens Aasyn, som
det viser sig uden al Sminke, for at bøje sig kærligt og med
ydmyg Andagt mod det, der synes fattigt og grimt, og finde den
skjulte Skønhed, det ejer. Der er netop i Rings Kunst en stille
Følelsens Dybde, som rører og varmer. Den gentager for os det
gode gamle Raad til Kunstnerne: »Mai det, I kender, det, I
forstaar, det, I har lært at elske!« Man har for længe anset det for
en ret nem Sag at] være Folkelivsmaler. Ring har vist os hvor
svært det er; fremtidig vil sikkert forholdsvis faa vove sig ind i
hans Æmnekreds, og de har ikke Udsigt til store Erobringer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
