Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Professor Kr. Erslev: Naar blev København Danmarks Hovedstad?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313 Naar blev København Danmarks Hovedstad?
Historie netop indeholder en Begivenhed, der maa have givet
Kong Kristoffer den bedste Anledning til at flytte sin Residens.
I Roskilde passerede det i Aaret 1443, at en frygtelig Ildebrand
hærgede Byen; ved den Lejlighed er da vistnok ogsaa den
ærværdige Kongeborg gaaet til Grunde, og Kristoffer har saa, i Stedet
for at bygge den brændte Borg op fra ny, forlagt sin Residens til
det forhenværende Bispeslot i det nyserhvervede København.
Saa vidt Pontoppidan og hans Efterfølgere. Man ser her
ikke blot Resultatet, men ogsaa den Bevisførelse, det hviler paa.
Og ét træder da straks klart frem, dette, at Kristoffers Forflyttelse
af Residensen ikke er en direkte overleveret historisk Efterretning.
Ingen gammel Krønike siger: »1443 flyttede Kongen Residensen
fra Roskilde til København«; intet samtidigt Dokument fortæller
aabent: »paa den Tid brændte Kongeborgen i Roskilde«, eller:
»i det Aar tog Kristoffer Bolig paa Københavns Slot«. Man skulde
næsten tro det, naar man ser den Sikkerhed, hvormed senere
Forfattere fremfører denne »Kendsgerning«; men Pontoppidan
viser, at det ikke er saa. Betydningen af Aaret 1443 er en
Gisning; den beror paa en Kombination af forskellige Enkeltheder;
det er en Hypotese, maaske en sandsynlig, rimelig Hypotese, men
dog kun en Hypotese.
Vi prøver da Grundlaget for denne Gisning. Bevisførelsen
har to Hovedled; det er Roskilde, der gaar ud, det er København,
der træder frem som Danekongens Sæde.
»Den gamle Kongeborg i Roskilde er vistnok brændt ved
den store Ildebrand 1443«. Ildebranden fandt Sted, det kan ikke
omtvistes. »Den 14 Maj 1443«, hedder det i en gammel Mindebog
fra Roskilde, »brændte Domkirken med dens Taarne, alle
Kannikeresidenserne paa tre nær, alle Vikarboligerne og dertil den største
Del af Byen«. »Halvdelen af Byen«, hedder det i en Krønike,
»syv Sogne«, siger en anden. Men brændte da ogsaa
»Kongeborgen«? Kilderne siger intet derom; det er kun en Gætning, og
det kan aldrig blive mere end en Formodning, men maaske kan
det blive mindre. Lad mig vove den Paastand, at der slet ingen
»Kongeborg« var i Roskilde, den Gang saa meget af Byen brændte.
Ganske vist, Aarhundreder før havde Roskilde ofte været besøgt
af Kongerne, og i denne fjærne Fortid havde der sikkert i Byen
været et kongeligt »Slot«, en Kongsgaard, en Kongehal eller hvad
det nu da har været kaldt; hvem husker ikke det Blodgilde, Sven
Grathe her havde beredt sine Medkonger! Men siden var Tiderne
Tilskueren. 1889. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
