Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Professor Kr. Erslev: Naar blev København Danmarks Hovedstad?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
Naar blev København Danmarks Hovedstad?
skiftede; Ridderen havde iklædt sig sin tunge Rustning,
Stormændene sad paa deres faste Herregaarde, og samtidig havde
Kongerne ombyttet de gamle ubefæstede Kongsgaarde med Borge,
omgivne af Volde og Grave. Saaledes saa »Kongeborgene ud i
det femtende Aarhundrede, og en saadan var der ikke bleven
opført i Roskilde. Aldrig nævnes der et castrum i Roskilde; naar
Kongen daterer Breve derfra, hedder det simpelthen: givet i
Boskilde, eller: givet i Byen Roskilde, og da Dronning Margrethe 1375
pantsatte Bispen Kronens tre Fjærdeparter af Roskilde, siges der
intet Ord om, at et kongeligt Slot fulgte med. Først da
Bispegodset blev inddraget i 1536, kom der atter et kongeligt Slot i
Roskilde, men det var Bispegaarden, der da blev Sæde for den
kongelige Lensmand.
Det var ogsaa ret naturligt, at der ikke blev opført nogen
kongelig Borg i Roskilde. Det laa noget i, at Kongerne sjældnere
kom dertil; i det 13de Aarhundrede var de der tit og ofte, i det
14de tager det af, og i det 15de Aarhundrede er Kongen kun
yderst sjældent i Byen. Men det laa mest i, at der allerede var
en Kongeborg, ikke i, men tæt udenfor Roskilde. Lige nord for
Byen paa en Banke ved Fjorden havde Harald Kesia bygget sig
en Borg, der senere kom i Kronens Eje og Aarhundreder igennem
ved sit Navn Haraldsborg mindede om sin Grundlægger. Nu
er der kun svage Spor tilbage af Voldstedet, men det var i
Middelalderen en anselig Borg; da Kristoffer af Baiern ved sit Giftermaal
med den brandenburgske Dorothea udlagde hende Gods til
Underhold, nævnes Haraldsborg allerførst, og derefter følger Roskilde.
De to Ting hørte sammen; den kongelige Lensmand paa Borgen
var ogsaa Kongens Repræsentant i Byen, og netop derfor kon)
der intet Slot inde i Byen, før Haraldsborg var bleven lagt øde i
Grevefejden. Før den Tid tog Kongen vel, naar han kom til
Roskilde, oftest ind paa Haraldsborg; og er det end rimeligt nok,
at han tillige havde et Herberge inde i selve Byen, — endnu i
1570 nævner Frederik II. i Forbigaaende »vor Gaard i Roskilde«
tæt ved St. Olai Kirke — saa var dette dog hverken et Slot
eller en Borg.
Hvorledes det herefter staar til med Hypotesens ene Hovedled,
Roskilde som Residensstad og Kongeborgens Brand i 1443, behøver
ikke mange Ord. Roskilde har i Tiden nærmest før 1443 en
yderst ringe Plads blandt Kongens Opholdssteder; en kongelig
Borg var der ikke i Byen. At Haraldsborg, der laa udenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
