Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Professor Kr. Erslev: Naar blev København Danmarks Hovedstad?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
Naar blev København Danmarks Hovedstad?
Det var nu alligevel Erik af Pommern, der gjorde
København til Konge-By, og han satte derved noget igennem, som hans
Forgængere længe havde haft Lyst til og stræbt efter. Erik Menved
synes saaledes at have spillet Herre her i sine sidste Aar; Valdemar
Atterdag fik Lov af Bispen til at »laane« København og beholdt
den hele sin Levetid igennem, men efter hans Død maatte
Margrete, sikkert meget ugærne, give Bispen Byen tilbage for at vinde
hans Stemme for Valget af hendes lille Søn Oluf. Der gik en
Menneskealder; Biskop Peder Lodehat stod ved Margretes Side
som hendes trofaste Raadgiver, og hans Kærlighed til hende var
saa stor, at den varede ud over hendes Død; med Vold og Magt
tog han hendes Lig fra Munkene i Sorø for at bisætte det i sin
egen Domkirke. I Aaret 1416 døde denne mægtige Prælat. Straks
greb Erik af Pommern Lejligheden; endnu før der var valgt en
ny Biskop, tog han Københavns Slot og By i Besiddelse. Han
paastod, at efter Kong Valdemars Død havde Bispen faaet
København »med Vælde« og ikke med Rette efter Landets Love.
Rets-begrundelsen var svag, men den positive Magt des større; den Tid
var længst svunden, da Gejstligheden kunde tage det op med
Landets Konge. Forgæves protesterede Kapitlet; forgæves prøvede
den nyvalgte Bisp en Rettergang med Kongen; til en virkelig
Afgørelse naaede man ikke, begge Parter holdt paa deres Ret, men
Kongen havde København, og han beholdt den. Siden lil6 er
København aldrig kommen bort fra Kronen.
Nu vel, dette véd Pontoppidan jo ogsaa; han nægter ikke,
at det er Erik af Pommern, der tog København fra Bispestolen,
men han mener, at det først er Kristoffer af Baiern, der fik Byen
med lovlig Ret, der gjorde Ende paa Striden derom ved en fredelig
Overenskomst med Bisperne, og han slutter det af det af Hvitfeld
omtalte Aktstykke. Men Slutningen holder ikke Stik. Dr. Nielsen
har med Grund paapeget, at det Hvitfeldske Brev ikke kan
henføres til 1443; det maa være ældre, hænge sammen med Kongens
Tronbestigelse, og fremfor alt, et endeligt Forlig var det ikke; det
viser den følgende Tids Historie. Atter og atter træder
Roskildebisperne op med deres Krav, ved hvert Kongeskifte drager de
dette Spørgsmaal frem, og saa længe der var katolske Biskopper
i Danmark, saa længe var Retsspørgsmaalet tvivlsomt. Kongen paa
sin Side henviser heller ikke til nogen endelig Afgørelse ved Dom eller
Forlig. Han har den faktiske Besiddelse, og i 1493 paastaar han,
at nu har Kronen Hævd paa By og Slot; i 60 Aar og mere har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
