Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Professor Kr. Erslev: Naar blev København Danmarks Hovedstad?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317 Naar blev København Danmarks Hovedstad?
København været i Kronens Eje »uildet og ukjæret«. Tresindstyve
Aar regnet tilbage fra 1493, det fører os til Erik af Pommerns
Tid, ikke til Kristoffer af Baierns.
Saaledes falder det andet Hovedled i Kombinationen. Aaret
1443 betegner ingen ny Epoke i Kronens Forhold til København.
Kristoffer af Baiern spiller ingen Hovedrolle i vor nuværende
Hovedstads Historie. 1416 og Erik af Pommern fortjæner at
mindes i denne Forbindelse, ikke 1443 og Kristoffer af Baiern.
Naar jeg da ønsker Aaret 1416 sat ind i Københavns
Historie paa den Plads, som 1443 med Urette har indtaget, skulde
jeg dog meget frabede, at man vil udtrykke det saaledes, at
»1416 gjorde Erik af Pommern København til sin Residens- og
Hovedstad*. Hvorvel dette vilde være adskilligt nærmere
Sandheden, end hvad man tidligere har sagt, saa vilde det dog
ingenlunde være korrekt. Vi kommer derved til den sidste store Grundfejl
i den gængse Opfattelse.
»Før København var Roskilde Danmarks Hovedstad, før
Roskilde det gamle Lejre«, det er Grundtanken i den gamle
Opfattelse. Fra det sagnrige Lejre, hvor Hedenskabets Konger havde
boet, flyttede den kristnede Danekonge til Roskilde,
Middelalders-byen med dens Snese af Kirker og Klostre, og da Nytiden nærmede
sig, drog Kongen videre til Handelsbyen ved Øresundet. Det er
det retlinjede og storslaaet simple i denne Opfattelse, der skaffede
den saa vid en Udbredelse, men den beror i Virkeligheden paa en
stor Misforstaaelse. Det er ganske vildledende for Middelalderens
Vedkommende at tale om en »kongelig Residensstad« eller en
»Rigets Hovedstad«; det er en Indsmuglen af moderne Begreber i
en Tid, hvor de ikke passer. Nu forstaar vi ved en Hovedstad
den By, der er hele Rigets faste Midtpunkt, hvor Regeringens
Sæde er, hvor Kongen har sit Hovedslot, Ministerierne deres
Kontorer, Arkiverne deres hvælvede Gemmer for Statens
Dokumenter; men i den Mening har Middelalderen intet Hovedsæde.
Centraladministrationen, det var da Kongen og hans Hof, hans
Kansler og hans Rentemester, og de havde intet fast Opholdssted
i Riget. Kongen og hans Følge rejste rundt fra By til By, fra
Slot til Slot; kun paa den Maade kunde han og hans faa
Embedsmænd besørge den Styrelse af Riget, som nu er fordelt paa saa
mange Mellemled, og kun saaledes kunde han økonomisk bestaa
i en Tid, da Kongens væsentligste Indkomst var, hvad vi vilde
kalde Domæneafgifter, Landgildeydelser in natura, som maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
