Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Professor Kr. Erslev: Naar blev København Danmarks Hovedstad?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319 Naar blev København Danmarks Hovedstad?
Byer og Slotte. — Helt anderledes i Menneskealderen efter 1416.
Med ét bliver Københavns Slot det Sted, hvor Kongen oftest viser
sig; et stedse større Procenttal af Kongebreve er daterede
herfra, i Erik af Pommerns Tid maaske en Tredjedel af alle de
bevarede, i Kristoffer af Baierns vel allerede henimod Halvdelen.
Og straks kommer København ogsaa til at spille en fremtrædende
Rolle i Rigets politiske Historie. 1419 afslutter Kong Erik her
paa Slottet en Traktat med Polen og Litauen; 1423 mødes han
her med de vendiske Stæder, som maa slutte et Forbund med
ham, der gør dem helt afhængige af hans Politik. Forbundet
blev brudt; Hansestæderne stillede sig paa Holstenernes Side i
Kampen mod Erik, og København blev straks Hovedmaalet for
deres Orlog. To hundrede Aar før havde Hansestæderne for
første Gang rettet deres Angreb mod København, der da, i Erik
Plovpennings Tid, var bleven indtaget og brændt, og under
Valdemar Atterdags sidste store Krig var Byen atter bleven erobret
og Slottet helt ødelagt; — nu gik det anderledes. Hanseaterne
modtoges med en Regn af Kugler; fra Byen, fra Slottet og fra
de danske Skibe, der vel beskyttede laa i Havnen, fyredes der
idelig, og to hundrede eller flere »Bøsser« skal stadig have været
i Gang. Under disse Forhold var der ikke mere Tale om nogen
Erobring af By eller Slot; Hanseflaaden prøvede kun paa at
spærre Indløbet til København ved at sænke store Skibe paa
tværs i Løbet, men end ikke det lykkedes saaledes, at det fik
nogen Betydning. København havde faaet sin Ilddaab som Kongeby.
Hvad der foregik i Aaret 1416, var da vel i sig selv kun
dette, at Kronen erhvervede et nyt Slot og en ny Stad til de
mange, den havde i Forvejen, men dette Ejerskifte banede dog
hurtig Vejen for det for Danmark saa nye Faktum, at Riget fik
et stedligt Centrum, en Hovedstad. Det skete ikke ved en bestemt
Regeringsforanstaltning; det udvikledes naturlig og hurtig gennem
Tiderne, og i Aarhundredet efter blev det klart for alle, at Rigets
Skæbne stod og faldt med København. Da Kristjern II. forlod sit
Rige for at søge Hjælp i Udlandet, opgav han alt undtagen
København; saa længe denne By var paa hans Side, var Haabet
endnu ikke ude. Og da Kristian III. maatte erobre sig sit Rige
under Grevefejden, var Krigen først endt, da København overgav
sig, efter at den i over ét Aar havde holdt en Belejring ud. Paa
den Tid stod da ogsaa København i den almindelige Mening som
Rigets Hovedstad. Netop Kristian III. kalder den saaledes, »Rigens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
