Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Kontorchef Jul. Schovelin: Literatur og Socialpolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
Literatur og Socialpolitik.
det netop skulde være Opgaven at forme »i Menneskeskikkelser
og Livsskæbner«.
Afgjort forløsende er derimod et Ord fra »Tilskuerens«
æstetiske Anmælder i Tidsskriftets forrige Aargang. I
»Literatur-Oversigt« I, Side 404, udtaler Skram de gyldne Ord: »Det er
nemlig Æmnerne mere end Behandlingsmaaden, som nu vil tage
Interessen fangen. Den nye Teknik er ikke længer noget
Stridsspørgsmaal. Alle Former er gode, og kun det er slet, som i
Indhold er gammelt, og som ikke er klart, det vil sige som
forstyrrer selve det Indtryk, der skal frembringes — det
utydelige altsaa».
Der er i disse Ord noget, der synes mig ligesom at
indvarsle en ny Æra for dansk Æstetik. Kun beder jeg udtrykkelig
Vægten lagt paa Ordet »nu«, saa at man læser, som der stod:
»det er Æmnerne mere end Behandlingsmaaden, som herefter
vil tage Interessen fangen.«
Denne Udtalelse er nemlig ingen Konstatering af
Kendsgerninger, men hvad Vedel vilde kalde en »Forkyndelse«. Den
Uimodsigelighedens Form, som Skram har givet disse Ord, kunde
let forlede én og anden til at tro, at saaledes var den moderne
Kunstkritik, den moderne Æstetiks Vurderingsmaade, Skrams
egen indbefattet. Men det er des værre ikke saa. Skram er selv
en lige saa stor Ildtilbeder af »Stilen« som alle hans literære
Venner og dømmer oftere efter rent formelle Synspunkter, end
disse hans Ord skulde lade én formode. Men dels giver hans
egne Ævner i denne Retning ham større Ret dertil end mangen
anden, dels har han, som vi saa, selv profeteret om denne
Formalismens Ophør. Og heri er der for mig noget saare glædeligt.
Saa længe nemlig Synspunkterne for et Digterværks
Bedømmelse udelukkende var de rent tekniske, saa længe var vi
Ikke-Professionister paa Æstetikens Omraade stængede haabløst
udenfor Literaturens Tempel og havde kun i Ærbødighed at lytte
til de selvbestaltede Ypperstepræsters Aabenbaringen Literaturen
var den Agurkesalat, som det praktiske Livs Bønder ikke forstod
sig paa. Men saa snart det er indrømmet, at det er Æmnerne,
som giver Literaturen Værdi, er Dørene slaaede op paa vid Gab.
Og blandt den store Skare af alle Slags Folk, der strømmer ind
som Nævninger: Præster, Moralister, Fysiologer, Lovkyndige og
Politikere, faar en beskeden Nationaløkonom vel ogsaa Lov til at
slippe med ind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
